Haas-boss erkender: Vi er faret vild

- Jeg tror, vi ved, hvorfor vi er langsomme, men vi har ikke løsningen til at være hurtige. Vi kan bare ikke få dækkene til at virke, siger Günther Steiner

Hamilton tager pole i Malaysia: Se den dramatiske afslutning her.

SEPANG (Ekstra Bladet): Mens de andre hold i Formel 1’s tætte midterfelt har udviklet sig henover sæsonen, har Haas decideret taget et skridt tilbage.

Det erkender teamchefen Günther Steiner efter en skuffende kvalifikation i Malaysia, hvor Romain Grosjean og Kevin Magnussen kun kunne holde Sauber-kørere med sidste års Ferrari-motor bag sig.

Årets næste og sidste opgradering kommer i Austin om tre uger. Men udviklingskrigen - hvor Haas med sit lille budget har langt mindre at skyde med - er ikke problemet, fastholder teamchefen.

- Helt ærligt er jeg overbevist om, at det ikke har noget at gøre med udvikling på bilerne. Vi er faldet tilbage. Ja, de andre er gået fremad, men vi er gået baglæns, siger Steiner, da Ekstra Bladet taler med ham lørdag aften.

- Men ikke bilen. Som kørerne siger, er den bedre, end de kan vise. Vi har sat os selv i den her situation uden en god forståelse af dækkene. Selv hvis vi havde mere downforce her, ville vi ikke være hurtigere, konstaterer han.

- Jeg tror, vi ved, hvorfor vi er langsomme, men vi har ikke løsningen til at være hurtige. Vi kan bare ikke få dækkene til at virke. Vi er faret vild.

- Efter min mening var vi bedre til at håndtere dækkene i begyndelsen af sæsonen, end vi er nu. Vi skal se på, hvor er det gået galt.

Samtidigt er ulykkerne væltet ned over teamet på Sepang.

- Det har været en hård weekend, hvad mere kan der ske? Lige nu kan vi ikke gøre noget rigtigt. Man har de her svære perioder, og så sker det i fredags. Det kunne have sket for 18 andre biler, men nej, det skulle ske for os. Lige nu er det vores skæbne, siger han om situationen, hvor Romain Grosjean uforskyldt smadrede sin bil på grund af en løs kloakrist.

- Lørdag havde Kevin problemer med elektronikken. Det synes at komme hele tiden. Den uendelige historie, sukker han.

Haas har problemer med at få det optimale ud af dækkene. Foto: imago/Crash Media Group/All Over Press
Haas har problemer med at få det optimale ud af dækkene. Foto: imago/Crash Media Group/All Over Press
 

Grunden til problemet i danskerens racer er endnu ikke fundet, og al elektronikken er udskiftet for at være på den sikre side.

Hvordan mulighederne er til søndagens løb aner hverken teamchef eller kørere.

- Vi skal have noget til at ske som sidste år, hvor der var en del crashes, og folk som ikke nåede mål, siger Kevin Magnussen.

Regn er også en del af vejrudsigten og altid en mulighed på disse kanter. Hvorvidt det er en fordel, aner Haas ikke.

- Hvis det regner, åbner det muligheder. Men hvis det er kogende varmt, og biler falder fra hinanden. Hvorfor ikke? Vi ved det ikke, siger Romain Grosjean.

Følg Malaysias Grand Prix på ekstrabladet.dk fra klokken 09.00 dansk tid.

Se også: Ferrari-flop: Haas-skrækweekend fuldendt

Se også: Jason Watt har fået nok: Send disse tre F1-stjerner på pension

Se også: Oprørt Haas-boss: Det må ikke ske i 2017

Karsten Ree var den første dansker, som investerede et stort millionbeløb i motorsport. Foto: Henrik Bjerregrav Sport og Spil Jason Watt blev reddet af hash-gangster og færgebilletter

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen