Formel 1

Haas-boss: Så langt er topholdene foran

Günther Steiner forventer, at top-tre og midterfeltet i Australien vil være adskilt af halvandet sekund

Ærlig Haas-boss: Her er vores styrker og svagheder.
1/3
Næste »

MONTMELO (Ekstra Bladet): Mercedes, Ferrari og Red Bull vil være i en klasse for sig i den kommende sæson, forventer Haas F1-teamchefen Günther Steiner.

På sin hurtigste testomgang var Kevin Magnussen halvandet sekund langsommere end Ferraris Sebastian Vettel, og danskerens chef forventer samme afstand, når det bliver alvor.

Ikke bedømt blot på den ene omgang, men sådan tegner billedet sig, når Haas-ingeniørerne knuser tallene fra de første testuger. 

- Det ligner, at top-tre er halvandet sekund foran den hurtigste del af midterfeltet. Det er et stort spring, men jeg tror, det vil være mellem et og halvandet sekund, sagde Günther Steiner, da han overfor blandt andre Ekstra Bladet gjorde status over testen torsdag aften.

 

Da Haas og Ferrari kører med præcist samme motor, skyldes forskellen bilens egenskaber. 

- Det er aerodynamik. Vi skal arbejde på det, men de store teams vil altid have flere ressourcer, så det er forventeligt. Det er ingen overraskelse, at Ferrari, Mercedes og Red Bull kommer bedre ud end alle andre, siger Steiner.

Opdateringer på frontvingen er forventet til første løb, og i løbet af sæsonen vil amerikanerne naturligvis forsøge at forbedre aerodynamikken, men som teamchefen siger, handler det i sidste ende om ressourcer.  

- Men det stopper også folk, der siger, at vi har en Ferrari-bil. Det har vi ikke, for så ville vi være lige så hurtige …

Kimi Raikkonen under testen i Montmelo. Foto: AP Kimi Raikkonen under testen i Montmelo. Foto: AP  

Mens de store teams kæmper om titlen, tegner det til en tæt kamp i midtfeltet, hvor magtbalancen kan og vil skifte flere gange. 

- Forspringet til toppen bliver ikke mindre i løbet af sæsonen. Men længere nede kan man tage større spring, fordi man ser, hvad andre gør rigtigt, siger Haas-chefen, der ikke før Australien vil spå om, hvor hans team placerer sig i midterfeltet. 

- Jeg er ikke modig nok til at forudsige ned til tiendedele. Hvis jeg kunne forudsige fremtiden, ville jeg ikke stå her …  

Målet for Haas F1 i den kommende sæson er at tage et skridt fremad. Det vil sige en syvendeplads-plads i konstruktør-VM.

grosjean Formel 1 - 10. mar. 2017 Problem fortsætter hos Haas - men kun for Grosjean

spain-f1-preseason-testing Formel 1 - 9. mar. 2017 Efter god sidste test: Kevins racer bliver endnu hurtigere

Se også: Så kom supertiderne: Kevin og co. skruer op for charmen

spain-f1-preseason-testing Formel 1 - 10. mar. 2017 Nul snak om Ferraris 'super-motor': Driftsikkerhed fremfor alt

Kevin: Her er mine ambitioner:

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste i Formel 1
Hent flere
Mest læst i Formel 1
Hent flere