Formel 1

Han kan spolere Formel 1-festen: Her er Kevins største rival

Kevin Magnussens største rival i Formel 1 er den 25-årige debutant Jolyon Palmer, som kan gøre danskerens comeback til en kort fornøjelse

Kevin er nu Renault-kører, hør ham fortælle om skiftet her (Video: Jan Sommer)
1/2
Næste »

Når Kevin Magnussen onsdag præsenteres som ny Formel 1-kører hos Renault, sætter danskeren punktum for en lang og hård rejse mod en tilbagevenden i motorsportens fineste klasse.

Men når det franske hold ved offentliggørelsen i Paris lader tæppet falde, er det samtidig startskuddet til en udfordring, der om muligt bliver endnu større for den 23-årige racerkører.

Magnussen skal genetablere sig i det felt og den manege, han ufrivilligt forlod efter en hel sæson i 2014 og et enkelt løb i 2015.

Den forhenværende McLaren-kører har fået en gylden chance for at slå tilbage, men hvis missionen skal lykkes, er der især en kamp, som bliver altafgørende: Duellen med holdkammeraten Jolyon Palmer.

Den britiske debutant bliver paradoksalt nok både Magnussens kollega og konkurrent. For Formel 1 er en underlig størrelse, hvor din nærmeste også er din fjerneste. En egoistisk holdsport, om man vil. Som Autosports Formel 1-redaktør Ian Parkes udlægger teksten:

- Den vigtigste kamp er altid den imod din egen holdkammerat. For en kører er det den eneste måde, man på regulær vis kan måle sig med andre på, siger Parkes til Ekstra Bladet.

- For Kevin Magnussens vedkommende er den væsentligste opgave, at han i den kommende sæson slår Jolyon Palmer. Det er absolut det vigtigste, siger Parkes.

I torsdags blev Kevin Magnussens mulige Formel 1-comeback diskuteret i studiet med Formel 1-ekspert Ronni Bremer

F1 Grand Prix of Abu Dhabi Formel 1 - 1. feb. 2016 Vemodig Maldonado erkender: Det er forbi

Jolyon Palmer har flere gange i 2015 testet for Lotus-teamet, der nu er blevet overtaget af Renault. (Foto: AP) Jolyon Palmer har flere gange i 2015 testet for Lotus-teamet, der nu er blevet overtaget af Renault. (Foto: AP)
Fascinerende kamp
Det bliver langt fra nogen nem opgave for Magnussen. I hvert fald ikke hvis styrkeforholdet mellem de to Renault-kørere skal vurderes af Parkes, der i sidste uge var den første til at bringe nyheden om danskerens overraskende comeback.

- Som jeg ser det, er deres talent lige stort. Og det er nærmest ufatteligt tæt mellem de to. Det bliver en fascinerende kamp for at være ærlig, siger Parkes.

- Ser man bort fra Magnussens optræden i Australien (det første grandprix i 2015, red.), har han ikke kørt i en Formel 1-racer i sidste sæson. Jolyon Palmer har trods alt deltaget i flere træningskørsler for Lotus, selv om han ikke har været del af en kvalifikation eller et grandprix, fortæller Parkes.

Den britiske Formel 1-redaktør er godt klar over, at forventningerne til Magnussen er høje, men advarer om, at Palmer, som i forrige sæson var tilknyttet Lotus som testkører, godt kan slukke den danske Formel 1-drøm version 2,0.

- I Danmark vil det nok blive set som en fiasko, hvis Magnussen ikke præsterer bedre end Palmer. Og det vil det nok også ude i resten af verden, da danskeren modsat briten har været i Formel 1 før, lyder vurderingen fra Parkes.

Men hvem er den nye dreng i klassen? Hvad kan Jolyon Palmer? Tilsyneladende en hel del, hvis briten får tid og ro omkring sig.

Fra 2011 til og med 2014 fik han fire sæsoner i GP2-serien, hvoraf det sidste af årene førte til en samlet førsteplads. Med Magnussens tidligere konkurrent fra McLaren, Stoffel Vandoorne, på andenpladsen - 47 point efter briten.

- Det er ikke en let titel at vinde. Der har tidligere været store navne, som har vundet GP2-serien. Og det er en god baggrund at have med sig ind i Formel 1. Den bedrift viser med tydelighed, at Jolyon Palmer ikke er langsom, siger Parkes.

Anders Holch Povlsen EKSTRA Mangemilliardæren bag Kevin: Afpresset, truet og forsøgt kidnappet

Se Kevin Magnussen-pressemødet LIVE hos Ekstra Bladet onsdag - vi starter klokken 12.00

Kevin Magnussen var flere steder dømt ude af Formel 1, men nu har danskeren kæmpet sig tilbage og bliver onsdag præsenteret som ny kører hos Renault. (Foto: Philip Davali) Kevin Magnussen var flere steder dømt ude af Formel 1, men nu har danskeren kæmpet sig tilbage og bliver onsdag præsenteret som ny kører hos Renault. (Foto: Philip Davali)
Lille fordel
Autosport-redaktøren har tidligere haft Palmers evner under lup i samtale med Lotus-teamets baneoperatør, Alan Permane, der specielt roste den 25-årige brite for hans kommunikative evner.

- Som kører skulle Palmer være meget omhyggelig i sin tilgang, men Permane fortalte mig også, at han gerne så ham optræde mere aggressivt i den kommende sæson. Det kunne gavne ham at være en smule mere pågående frem for at være den beregnende type, siger Parkes.

- Permane har været tilknyttet Enstone  (Lotus’ hovedkvarter, red.) i omkring 20 år, og han ved, hvad der kendetegner en god kører. Han var meget positiv omkring Palmer, som han kaldte en god kommunikator, der forstod, hvad der var krævet af ham i forbindelse med de træningskørsler, han deltog i, siger Parkes.

Netop kendskabet til materialet og samarbejdet med Lotus’ ingeniører, som i stort omfang bliver de samme mennesker, der skal stå for opsætningen hos Renault, udgør ifølge Parkes en lille fordel for Palmer i duellen mod Magnussen.

51715484 - 17_12_2015 - Kevin Magnussen - jule INTW - DAVALI PHILIP.jpg Formel 1 - 1. feb. 2016 Store planer med Kevin: Han er den udvalgte

Den samme opfattelse har TV3 Sports Formel 1-ekspert, John Nielsen, som derfor også anser kommunikationen med baglandet i Renault som et afgørende element, hvis Magnussen skal have succes.

- Kevin skal ind og arbejde i kulissen. Han skal motivere teamets ingeniører og ledelse i forhold til udvikling af bilen. Opgaven er ikke kun at trykke på speederen med højre fod, siger Nielsen.

- Magnussens styrke skal også komme til udtryk ved, at han udvikler bilen. Han skal inspirere ingeniører til nye idéer. Den type folk kigger kun på tal, men har ikke intuitionen. Den skal de have fra køreren, siger Nielsen.

- Lige på dette punkt har Palmer en fordel, da han før har arbejdet med teamet i forbindelse med træningskørsler om fredagen (i flere grandprix-weekender i 2015, red.). Han kender alle på mandskabet, hvor mindst 90 procent af medarbejderne stadig er de samme som de, der var ansat, da det hed Lotus, siger Nielsen.

Se Magnussens sidste optræden for McLaren-Honda slutte med en eksplosion:

EKSTRA BLADET SENDER LIVE FRA RENAULT-PRESSEMØDET MED KEVIN MAGNUSSEN ALLEREDE FRA ONSDAG KLOKKEN 12.00

Intet hierarki

Når Kevin Magnussen og Jolyon Palmer indleder sæsonen sker det på lige vilkår. Det er i hvert fald formodningen hos Autosports Formel 1-redaktør, Ian Parkes, som ikke regner med, at Renault har i sinde at operere med en første- og andenkører.

- De havde ikke en nummer et og to på Lotus, så jeg tror, at det bliver den samme model, når holdet hedder Renault, siger Parkes.

- Magnussen har godt nok mere Formel 1-erfaring end Palmer, men med undtagelse af en enkelt weekend i Australien, kørte danskeren ikke en F1-racer i sidste sæson. På den led kan man sige, at Palmer (der testede for Lotus i 2015, red.) har mere erfaring i den seneste periode, siger Parkes.

Heller ikke den danske Formel 1-ekspert John Nielsen regner med, at en af de to kørere vil blive favoriseret til at starte med. Dette skyldes ikke mindst, at teamet starter op fra bunden.

- Det er 100 procent sikkert, at der ikke er nogen første- og andenkører hos Renault. Man har ikke råd til at satse på et hierarki, når der er tale om et team, som skal bygges op. De ved heller ikke hvilket niveau, bilen er på endnu, siger Nielsen.

- Nu starter Renault på et program, der strækker sig flere år ud i fremtiden. De skal først lige føle på Formel 1. Og i den situation har det at have en første- og andenkører ingen prioritet, siger eksperten.

Jolyon Palmer

Nationalitet: Englænder

Alder: 25 år (født 20. januar 1991)

Søn af den tidligere Formel 1-kører Jonathan Palmer

Formel 1-team: Renault

Tidligere Formel 1-teams: Lotus (test - og reservekører i 2015)

Meritter: Vinder af GP2-serien i 2014 (deltog i serien i fire sæsoner 2011-2014)

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen