Hülkenberg fortsætter: Håner Magnussen igen

Der er fortsat iskold luft mellem Formel 1-kørerne Nico Hülkenberg og Kevin Magnussen. Tyskeren provokerer igen med flabet gestus til Magnussen

Under et show-løb I Holland er Renault-køren igen ude med riven efter Magnussen. Denne gang er det dog ikke verbalt. Men Hülkenberg har tydeligvis haft danskeren ´sut mine kugler´-kommentar i tankerne.

Han kørte nemlig rundt i sin racer med et billede af Kevin Magnussen på sædet, lige der hvor tyskerens egne ´kugler´ var placeret under løbet. Det opfangede den tidligere Fornel 1-kører Robert Doornbos. Han lagde en story ud på Instagram, hvor man kan se Hülkenbergs cock-pit.

Balladen mellem de to racerkørere brød ud, da Magnussen pressede Hülkenberg under Ungarns Grand Prix. Det fik tyskeren helt op i det røde felt, da han efter løbet afbrød et live-interview med Magnussen for at kalde ham feltets mest usportslige kører.

Magnussen svarede igen ved at bede den ophidsede tysker om at ´sutte hans kugler´. Det svar var Hülkenberg langt fra tilfreds med. I et interview med Sport 1 kaldte han den danske racerkører for en Verstappen wannabe – en reference til den hollandske Red Bull-kører Max Verstappen.

Samtidig fik han også slynget en lille fornærmelse af sted mod Magnussen.

- Med Kevin er det som at have en lillebror. Du ved, at han ikke er i stand til at forsvare sig på andre måder. Derfor er det let at tage hans bemærkning med et smil, udtaler han.

Helt med et smil har tyskeren nok alligevel ikke taget Magnussens kommentar. Fejden mellem de to racerkørere fortsætter i hvert fald med tyskerens seneste gestus til danskeren, og det sidste ord er nok ikke sagt.

Læs mere om striden mellem de to kørere her.

Se også: Hülkenberg puster til ilden: Kevin er Verstappen-wannabe


Se også: Sut mine kugler! Her er episoden, hvor Kevin blev straffet

Se også: Rasende rival angriber 'beskidte Kevin': Dybest set et røvhul

 

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen