Hülkenberg puster til ilden: Kevin er Verstappen-wannabe

Tyskeren lader ikke til at ville glemme søndagens ballade, hvor Kevin Magnussen bad ham 'sutte sine kugler'

Hülkenberg afbryder Magnussen-interview: 'Suck my balls!'

Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg har været det helt store samtaleemne efter søndagens Formel 1-løb i Ungarn.

Tyskeren afbrød et direkte tv-interview med Kevin Magnussen for sarkastisk at ønske ham tillykke med at være feltets mest usportslige kører. Højst overraskende valgte danskeren at svare igen med 'suck my balls, mate', der vist bedst kan oversættes til 'sut mine kugler, kammerat'.

Det fik Nico Hülkenberg til at kalde Kevin Magnussen for beskidt og et røvhul, og så skulle man efterhånden mene, at de begge havde fået afløb for frustrationerne.

Men nej.

I et interview med tyske Sport 1 puster Hülkenberg nu igen til ilden.

- Jeg ville ønske at lige så mange mennesker ville tale om løbet, siger han, inden han selv går i den modsatte grøft.

- I øjeblikket har vi andre udfordringer i Formel 1 end kuglerne på en wannabe Verstappen, siger Hülkenberg kryptisk med henvisning til, at Kevin Magnussen efterligner den hollandske Red Bull-kører Max Verstappen.

Kevin er som en lillebror
Fejden startede, fordi Kevin Magnussen kørte for aggressivt over for tyskeren. En episode, Haas-køreren også blev straffet for.

Det lader dog til, at det snarere er den skarpe kommentar efter løbet, der fortsat generer Hülkenberg.

- Jeg har ikke behov for at fornærme nogen. Hvis jeg har et problem med en person, så går jeg hen og siger, hvad jeg tænker, lyder det fra Hülkenberg, inden han alligevel tilføjer en bemærkning, der vel godt kan betegnes som fornærmelse mod danskeren.

- Med Kevin er det som at have en lillebror. Du ved, at han ikke er i stand til at forsvare sig på andre måder. Derfor er det let at tage hans bemærkning med et smil, siger Nico Hülkenberg.

Kevin Magnussens chef, Günther Steiner, har tidligere støttet sin danske kører efter episoden.

DRAMA: HER er duellen mellem Hülkenberg og Magnussen

Se også: Rasende rival angriber 'beskidte Kevin': Dybest set et røvhul
Se også: Magnussens live-udbrud går verden rundt: 'Lik mijn ballen, schat'
Se også: Kæmpe opbakning til Kevin efter 'sut mine kugler'-krig

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen