Formel 1

Jason Watt: Kevin kan være madding for Maldonado

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt svarede torsdag aften på læsernes spørgsmål. Her får du de bedste spørgsmål og svar

  • Jason Watt har en god mavefornemmelse for chokolade og Kevin Magnussens tilbagevenden til Formel 1 (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Jason Watt har en god mavefornemmelse for chokolade og Kevin Magnussens tilbagevenden til Formel 1 (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Spørgsmålene væltede ind, da Jason Watt satte sig til tasterne, for at gøre læserne klogere på, hvad der kommer til at ske, hvis rygterne taler sandt, og Kevin Magnussen igen kan kalde sig Formal 1-kører.

De fartglade læsere ville vide alt om Renaults chancer for at køre med i toppen, om Kevins talent, og om rygtet nu også taler sandt.

Hvordan vurderer du Kevins talent i forhold til de bedste kørere?

- Det vil jeg helst svare på om et par år, når han forhåbentlig har 2 sæsoner mere under bæltet. Men hvis man er hurtigst i både Porsche, Le Mans teams test OG første gang i en DTM bil, så kommer vi ikke udenom, at drengen har et stort talent.

Hvis Kevin er så stort et talent, som der snakkes om - hvorfor står holdene ikke i kø for at få ham tilknyttet deres team på den ene eller anden måde?

- Man kan sige, at der jo er mange talentfulde kørere i feltet, men Kevin fik ikke muligheden for at vise, hvad han kunne i år 2 med McLaren. I stedet så vi Alonso køre nogenlunde lige op med Button, som Kevin godt kunne følge med.

Vil Renault få en fremgang i salget af biler til danske købere, på grund af Kevin?

- Mon ikke det sælger en Clio eller to?

Hvad er vigtigst for Renault, talent eller penge?

- Det er jo en svær vurdering fordi en kører med mindre penge og mere talent kan i sidste ende være mere værd med sin evne til at give feedback til udvikling

Forventes det, at Lotus-Renault kan køre sig indenfor top 5?

- Det kommer nok ikke til at ske, men jeg synes, det er vigtig for Kevin, hvis han kan komme med fra den tidlige fase og vise sig dygtig til at udvikle sammen med teamet

Jeg har en skidt fornemmelse - Kommer Maldonado med pengene?

- Det kan jo være at Kevin bliver brugt som madding for at få Maldonado til at betale de krævede som er mange gange det Kevin kan komme med. Det er set før.

Din mavefornemmelse, Jason - Får Kevin sædet??

- Min mave siger..... Rittersport. Og ja til Kevins sæde

Formel 1 i Malaysia Formel 1 - 28. jan. 2016 Ekspert: Derfor er det sidste udkald for Kevin

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen