Formel 1

Kevin afslører: Jeg var lige ved at skrive under med...

I et interview med Formel 1's officielle hjemmeside afslører Kevin Magnussen, at han var lige ved at tegne en kontrakt i den tyske motorsportsklasse DTM

TV: Her gør Kevin status over F1-testen
1/2
Næste »

Nu er alt fryd og gammen.

Kevin Magnussen er tilbage i Formel 1 hos Renault, og smilende var brede hos både Renault-bossen Frederic Vasseur og danskeren selv, efter han havde kørt flest testomgange af alle torsdag.

Testene lover godt for den kommende sæson, men faktisk var det tæt på, at Kevin Magnussen skrev kontrakt i en anden motorsportsklasse, inden Formel 1-comebacket blev en realietet.

Kevin Magnussens debut i Renault Formel 1 Formel 1 - 26. feb. 2016 Så kloge blev vi af Kevins Formel 1-tests

I et interview med Formel 1's officielle hjemmeside afslører det danske motorsportshåb, at han var fristet af at skrive under med et hold i den tyske motorsportsklasse DTM.

- Selvfølge var Formel 1 i toppen af min liste, og selvfølgelig bankede jeg på alle døre. Jeg så altid muligheder, men en mulighed er ikke nødvendigvis det, der kan redde dagen. Jeg så over mod DTM - og IndyCar (amerikansk motorsportsserie, red)! Faktisk var jeg meget tæt på DTM, siger Kevin Magnussen og fortsætter:

Se også: Renault-direktør: Stærk start på samarbejdet med Kevin

- Som et alternativ, fandt jeg det meget fristende. Jeg har altid haft en ting for DTM. Og tro mig: Jeg er glad for, at det her ikke kom til at ske - at jeg ikke gik i panik og skrev under på en kontrakt, som ikke var mit førstevalg, at jeg havde nosserne til at sidde stille og vente på noget bedre. Og jeg kan sige, at jeg er nøjagtigt, hvor jeg gerne vil være, siger han i interviewet. 

I interviewet fortæller han også, at han har fundet sig godt til rette på sit nye hold, og at makkerparret Palmer og Magnussen kan komme til at køre sammen i mange år.

- Som jeg har forstået det, følger vi en langsigtet plan - og deres valg af kørere viser lige præcis det. Hvis de havde valgt en verdensmester, ville denne her plan ikke give nogen mening. Jeg tænker, at hvis man følger en langsigtet plan, så giver det god mening at satse på to unge kørere, der kan udvikle sig sammen - for mig lyder det som en god plan, lyder det fra Magnussen.

Kevin Magnussens debut i Renault Formel 1 Formel 1 - 26. feb. 2016 Kevin glæder sig til tirsdag: Føler mig ikke rusten

Det tyder da heller ikke på, at Renault vil give Magnussen sparket foreløbigt, hvis han fortsætter de takter, som han viste i sine to første test i Barcelona onsdag og torsdag.

Det gik faktisk så godt, at motorsportssitet Autosports brugere kårede danskeren som den bedste kører i den forgangne uge.

Kevin Magnussens debut i Renault Formel 1 Formel 1 - 25. feb. 2016 Kevin efter super-dag: Det bliver endnu bedre

Der er ingen pokal til danskeren, men en masse hæder og ære.

Hele 43 procent af stemmerne gik til Magnussen, mens Sebastian Vettel og Lewis Hamilton på anden- og tredjepladsen måtte nøjes med 15 procent og ni procent.

- Det var jeg ikke klar over, men det er da dejligt at vide. Det må jeg prøve at leve op til, sagde Magnussen til TV3 Sport torsdag.

Brugerne hos Autosport har også kåret bedste team, og her vandt Mercedes med 37 procent af stemmerne, mens Haas og Force India fulgte efter med 18 og 15 procent.

Kevin Magnussen bliver i øvrigt i Spanien og tager ikke hjem inden næste test, der køres i næste uge fra 1.-4. marts.

Se liste over kørerne og deres tider og antal omgange torsdag LIGE HER

Svenskernes bedste kører har planer om at slå Kevin:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Mest læst i Formel 1

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen