Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Formel 1

Sikke nogle fejl: Se Kevin-rivals største bommerter

Det er ikke uden grund, at Pastor Maldonado har fået øgenavnet 'Crashtor'. Se hans dummeste uheld her

TV: Se mageløse Maldonado vise sin klasse - NOT

Endnu er intet officielt bekræftet, men mere og mere tyder på, at Kevin Magnussen får plads i næste års Formel 1-cirkus, når han kan tage plads i det franske team Renault.

Kevin Magnussens overraskende retur til motorsportens fuldblodsklasse sker på bekostning af den venezuelanske betalingskører Pastor Maldonado, som i alle sine år i F1 har været bakket op af hjemlandets olieselskab PDVSA.

Det er angiveligt problemer med pengebetalingen til Renault-teamet fra Maldonados sponsor, der gør, at Magnussen atter kan se frem til Formel Grand Prix siddende i et af de attraktive cockpit.

For med manglende betaling er Maldonado ikke interessant for Renault, da venezuelaneren ikke ligefrem har imponeret med sine køreevner i sine fem sæsoner i sporten.

Det er ikke for ingenting, at han har fået det lidet flatterende øgenavn 'Crashtor' med reference til hans mange uheld i sporten.

Se også: Jason Watt: Kevin kan være madding for Maldonado

Af samme grund er det kun takket være en enorm check, at Maldonado har haft et sæde igennem fem sæsoner, men nu, hvor der tilsyneladende ikke er flere penge i kassen, er han på vej helt ud i kulden.

Den tidligere Formel 1-kører Mark Webber kaldte for nylig Maldonado for den dårligste kører i feltet, og af samme grund er Renault næppe ked af, at pengene er udeblevet, så de kan få plads til en både bedre og mere talentfuld kører i skikkelse af danske Kevin Magnussen.

Se også: Motorstjerne: Kevin-rival er på dybt vand

Med Maldonado på vej ud af sporten har Ekstra Bladet besluttet sig for at samle en lille pakke med venezuelanerens værste aktioner i Formel 1. (Se de værste Maldonado-episoder i tv-klippet over artiklen)

Der er sikkert en masse konkurrenter, som ånder lettet op med udsigten til løb uden 'Crashtor' i deres nærhed.

Kevin Magnussens mulige Formel 1-comeback blev fredag diskuteret i Ekstra Bladets studie

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste i Formel 1
Hent flere
Mest læst i Formel 1
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen