Indlæser...

John Faxe smider Tøfting ud

På anmodning fra cheftræner John Faxe Jensen skiller Randers FC sig til sommer af med assistenttræner Stig Tøfting

12:09, 01. maj 2009 | Thor Carlskov

John Faxe og Stig Tøfting slutter samarbejdet til sommer. (Foto: Andreas Szlavik)
John Faxe og Stig Tøfting slutter samarbejdet til sommer. (Foto: Andreas Szlavik)

Annonce

  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Samarbejdet mellem Randers FC og klubbens assistenttræner Stig Tøfting slutter til sommer efter tre og et halvt år. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Randers FC besluttet sig for, at tiden nu er moden til et skifte på posten som assistenttræner, hedder det i meddelelsen, hvori cheftræner John Faxe leverer begrundelsen:

- Jobbet som assistenttræner og dermed min nærmest allierede og samarbejdspartner har utrolig stor betydning for mig, og da jeg ikke føler mig overbevist om, at Stig er den assistent, jeg har brug for, har jeg anmodet klubben om, at der findes en ny til posten fra næste sæson, siger Faxe.

- Jeg ser ikke Stig som en assistenttræner, jeg ser ham nærmere som en cheftræner. Stig har været meget loyal over for mig, og jeg ønsker ham derfor al mulig held og lykke fremover, siger John Faxe.

Tøfting har følgende kommentar:

- Jeg har haft 3½ gode år i klubben, både som spiller og sidenhen som assistenttræner. Det har været godt og lærerigt for mig at være en del af en organisation, der har bragt Randers FC til toppen af dansk fodbold med bl.a. en sejr i pokalfinalen. Jeg håber, at jeg i de sidste 6 kampe i denne sæson kan være med til at skaffe Randers FC en historisk placering i Superligaen.

Annonce