Se den brølende burnout i tv-klippet over artiklen
----------
Et af verdens bedste Formel 1-teams er i København forud for Copenhagen Historic Grand Prix.
Og de, der ikke allerede var vågne, blev vækket, da den tidligere Formel 1-kører David Coulthard kørte gennem Nyhavn, og for enden lavede en vild burnout i en testbil fra Red Bull.
Men alt gik ikke som ventet.
For da den 41-årige skotte havde varmet motoren op langs cafeerne i Nyhavn, blev nogle af de 800 hestekræfter i bilen aktiveret, og sejlende rundt på vejen, ramte han en kantsten og måtte sænke farten.
Få sekunder senere fik han fuldendt den onde burnout-cirkel, mens måbende tilskuere kunne mærke brølet fra den syv-gearede satan.
Se også: SE også det her klip, hvor Coulthard giver gas på Holmens Kanal.
Couthard: Det gik ikke ud over mig
Efterfølgende fik Ekstra Bladet TV mulighed for at konfrontere skotten med det
lille uheld.
- Vi så, du ramte kantstenen. Var du bange?
- Nej, det var ikke mig, der blev ramt, men bilen, lød det fra den tidligere Formel 1-kører, der i dag udover at tage rundt i verden med Red Bull-teamet er speaker og kører i en tysk motorserie.
Bilen, RB6, som Coulthard viste frem i Nyhavn er en 2010-model, som Sebastian Vettel vandt verdensmesterskabet i samme år.
Og de 800 hestekræfter kan tvinges helt op på svimlende 350 kilometer i timen, men det tillod Nyhavns korte strækning altså ikke.
Men du kan se bilen og David Coulthard for fuld udblæsning ved Copenhagen Historic Grand Prix i weekenden.
