Efter optagelser til en video i Københavns gader, hvor David Coulthard og Red
Bull-teamet fik de 800 brølende heste sluppet løs, kom Formel 1-bilen forbi
Rådhuspladsen.
Her havde prins Joachim taget opstilling sammen med racerkøreren og Le Mans-legenden Tom Kristensen og at tage ud fra prinsens udtryk, var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse, da han fik lov til at trykke på speederen i den syvgearede monsterbil.
SE: Se også: TV: Formel 1-racer crashede Nyhavn
Prinsen er i København i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix, hvor han selv skal køre. Dog ikke i en Formel 1-bil, men sin egen Lotus Cortina.
Her har du også mulighed for at se Formel 1-bilen i aktion, hvor Coulthard formentlig vil presse nålen på den anden side af 300 kilometer i timen, hvis forholdene tillader det.
