Persondata politik

Stolt far: Kevin er meget bedre end mig

Jan Magnussen jubler over sønnens debut som Formel 1-kører

Seneste i Formel 1

Mest læste i Formel 1

 

- Han burde spæne rundt med hænderne over hovedet, siger tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen om sønnen Kevins debut som Formel 1-kører.

20-årige Kevin Magnussen har nemlig imponeret alle efter to imponerende testkørsler for McLaren de seneste dage.

Danskeren satte allerede mandag bedste tid af alle testkørerne. På Yas Marina-banen i Abu Dhabi kørte han Jenson Buttons bil rundt i tiden 1,42,6.

Læs også: Se også: Formel 1-drømmen lever: Ny kanontid af Kevin

Jan Magnussen, der stadig er aktiv racerkører, er dybt imponeret over sin søns indsats. Hvor McLaren brugte mandagen til at vænne Kevin Magnussen til bilen, var det i dag et regulært stykke testarbejde, der skulle leveres. Og det skete til perfektion.

- Det gik over al forventning igen. Han kom fantastisk igennem alle de programmer, de kørte, siger Jan Magnussen, som har været med på sidelinien de seneste døgn.

- Jeg er overrasket over, hvor lidt tid han skulle bruge på at vænne sig til bilen, og hvor hurtig han er.

- Jeg tror, det er kommet lidt bag på alle hos McLaren, hvor hurtigt han fandt sig til rette. Han fandt det lynhurtigt, siger Jan Magnussen.

Læs også: Se også: McLaren-chef: Ekstremt tilfreds med Magnussen

Magnussen senior kørte 25 Formel 1-løb. Debuten kom for netop McLaren, da han erstattede Mika Häkkinen i et enkelt løb i 1995. Senere kørte han 24 løb for Stewart, men succesen udeblev i den ustabile bil. Jan Magnussen blev således kun noteret for et enkelt point.

Han svarer da også lynhurtigt, da han bliver bedt om at sammenligne far og søn.

- Han er meget bedre end mig. Meget.

- Det her bliver der lagt mærke til. Jeg vil da tro, at McLaren vil tage det her med hjem og evaluere. Og ellers har andre nok lagt mærke til det, siger Jan Magnussen og fastslår, at målet ikke er et sæde som testkører, men et fast sæde i en Formel 1-bil.

Læs også: Se også: 'Kevin klar til Formel 1 i 2014'

Og så vender han tilbage til sønnens reaktion på de succesfulde testdage.

- Han tager det roligt. Men han har rykket en masse, tror jeg. Og han er godt klar over, at det her er stort.

Afstemning

Tror du, Kevin Magnussen kommer til at køre Formel 1?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik