Persondata politik

Vettel og Alonso i dyst om VM-titlen

Søndag kan Formel 1-sporten finde sin verdensmester i Austin i Texas på banen Circuit of the Americas

Seneste i Formel 1

Mest læste i Formel 1

 

Søndagens Formel 1-grand prix i USA afgør, om titlen for tredje år i træk skal ende hos tyske Sebastian Vettel, eller om spanske Fernando Alonso kan holde liv i VM-drømmen inden det sidste løb i Brasilien om en uge.

- Banen ser interessant ud, siger Sebastian Vettel til nyhedsbureauet Reuters.

- Vi skal sørge for, at vi får det optimale ud af det, for pointene skal hentes søndag, lyder det fra Vettel, der kører sit grand prix-løb nummer 100.

Læs også: Se også: Vettel kører fra Alonso i første USA-træning

Vettel fører med blot 10 point og skal derfor hente mindst 15 point mere end sin spanske rival på banen Circuit of the Americas, før Red Bull-stjernen er sikker på VM-titlen.

Hvis Vettel eksempelvis vinder sin sjette grand prix-sejr i denne sæson, så skal Alonso mindst slutte som nummer fire for at holde spændingen i live.

- Vi er nødt til at koncentrere os om vores løb, og hvis vi slutter foran Sebastian i de næste to løb, så har vi måske en chance. Det er det, vi koncentrerer os om nu, siger Alonso.

Læs også: Se også: Kimi-sejr i kæmpedrama

Spanieren har fire gange tidligere været med til at køre om VM-titlen, da der resterede ganske få løb, og den rutine vil han bruge i finalen.

- Jeg tror på det. Vi vil kæmpe til det sidste. Vi er ikke hurtige nok, det er sandt. Og vi er ærlige over for os selv, for det ved vi, og det er vi nødt til at acceptere.

- Det er et svagt punkt, som vi har med i vores samlede pakke, men vi har også nogle stærke sider, som vi vil forsøge at benytte os af, pointerer Ferrari-køreren.

Hvis Alonso ikke får et eneste VM-point søndag, så skal Vettel stadig slutte i top-3 for at tage VM-titlen.

VM-stillingen efter 18 af 20 grandprixer:

1. Sebastian Vettel 255

2. Fernando Alonso 245

3. Kimi Räikkönen 198

4. Mark Webber 167

5. Lewis Hamilton 165

6. Jenson Button 153

7. Felipe Massa 95

8. Nico Rosberg 93

9. Romain Grosjean 90

10. Sergio Perez 66

11. Kamui Kobayashi 58

12. Nico Hülkenberg 49

13. Paul di Resta 46

14. Pastor Maldonado 43

15. Michael Schumacher 43

16. Bruno Senna 30

17. Jean-Eric Vergne 12

18. Daniel Ricciardo 10

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik