Formel 1-cirkusset nærmer sig så småt sin afslutning, og det ligner mere og
mere, at Sebastian Vettel snupper sit hattrick og bliver verdensmester for
tredje sæson i streg, efter tyskeren i dagkørte sig til en ny pole position
ved det amerikanske Grand Prix.
For første gang siden 2007 besøger Formel 1 igen USA, og for første gang blev banen Circuit of The Americas i Austin, Texas taget i brug i en F1-kvalifikation, og det udnyttede Vettel altså til at sende sig selv i en formidabel position forud for morgendagens - måske afgørende - Grand Prix.
Se mere: Se også: Vettel og Alonso i dyst om VM-titlen
Red Bull-køreren kan vinde VM for tredje gang, hvis han slutter mindst 15 point foran Fernando Alonso i morgen aften dansk tid, og forudsætningerne er gode på forhånd, da Fernando Alonso skuffede i dag, og den spanske udfordrer starter helt nede som nummer ni.
Tættest på at true Vettel var den snart forhenværende McLaren-kører Lewis Hamilton, som var 0,109 sekunder langsommere end den tyske verdensmester. Mark Webber tog 3. startposition på gridden i morgen.
Se også: Se også: Vettel kører fra Alonso i første USA-træning
Se resultatet af hele dagens tidskørsel ude til højre.
