Persondata politik

Før Formel 1-drama: Han bliver verdensmester

Eksperter siger Vettel, men der bliver knaldhård kamp med Alonso i sæsonens sidste løb

Seneste i Formel 1

Mest læste i Formel 1

 

18 år efter begyndelsen på Michael Schumacher-æraen er den tyske Formel 1-legende i gang med at blive overhalet indenom.

De fleste venter, at det vil blive alle gode gange tre udi VM-titler søndag ved 18.30-tiden for en anden tysker, Sebastian Vettel.

Med et forspring på 13 point i forhold til den eneste tilbageværende forfølger i det potente Formel 1-felt, den dobbelte verdensmester Fernando Alonso, Spanien og Ferrari, har den tyske Red Bull-chauffør allerede forhjulene i mål.

Læs også: Se også: Alonso før Formel 1-gyser: Har intet at tabe

Bare 25 år og snart tre gange verdensmester i en alder, hvor selv samme Michael Schumacher tog sin første af i alt syv VM-titler, spørger mange, hvad det ikke vil ende med for Sebastian Vettel.

Et kig i bakspejlet må dog få forhåndsfavoritten til at ryste i bukserne.

Tre af de seneste fem VM-titler er afgjort i det sidste løb, og det har vel at mærke været køreren, der er kommet fra baghjul, som har snuppet titlen.

Alligevel er det Vettel, som de danske Formel 1-eksperter peger på som vinder.

Se mere: Se også: Hamilton udsætter Vettels VM-triumf

- Hvis ikke der sker store ting, vinder Sebastian Vettel. Han har overhånden, siger Jan Magnussen, og han bakkes op af Nicolas Kiesa.

- Jeg ville gerne have sagt Fernando Alonso, men det er svært, så mit bud er Sebastian Vettel.

John Nielsens bud er ikke meget anderledes.

- Fernando Alonso kan vinde, hvis der kommer regn, men det er ikke nok. Sebastian Vettel bliver verdensmester.

Og havde man så håbet på, at Tom Kristensen ville overraske med sit gæt på den kommende verdensmester, så bliver man pænt skuffet.

- Sebastian Vettel, lyder buddet på en vinder fra Le Mans-legenden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik