Persondata politik

Hamilton udsætter Vettels VM-triumf

Sebastian Vettel måtte nøjes med andenpladsen i USA, og Fernando Alonso holder liv i VM-drømmen i Formel 1.

  • Lewis Hamilton på vej mod triumf i Austin søndag aften dansk tid. (Foto: AP)
Lewis Hamilton på vej mod triumf i Austin søndag aften dansk tid. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Spændingen i årets Formel 1-sæson lever frem til årets sidste løb, som bliver kørt i Brasilien om en uge.

Det ligger fast, efter at tyske Sebastian Vettel søndag på den nye Circuit of the Americas-bane i Austin, USA, ikke formåede at sikre sig sin tredje VM-titel på stribe.

Red Bull-køreren måtte nøjes med andenpladsen efter McLarens brite Lewis Hamilton, mens Vettels eneste konkurrent i den samlede VM-stilling, spanieren Fernando Alonso, kørte sin Ferrari i mål som nummer tre.

Før årets sidste grand prix fører Sebastian Vettel med 273 point, mens Alonso har 260 point.

Vettel indledte løbet i Austin fra pole position og med den viden, at han med en sejr ville sikre sig årets Formel 1-titel, hvis Fernando Alonso samtidig sluttede uden for top-4.

Ferrari-køreren havde dog andre planer og avancerede straks efter starten tre placeringer fra sin startposition som nummer syv.

Indædt duel
Ferrari-teamet havde meget belejligt ladet sin anden kører, brasilianeren Felipe Massa, indkassere en straf før starten, som kostede ham fem placeringer, mens Alonso avancerede en enkelt.

Løbet blev dog først og fremmest en indædt duel mellem Sebastian Vettel og Lewis Hamilton.

Briten, som i næste sæson skal køre for Mercedes, overhalede den forsvarende mester sent i løbet og vandt sit fjerde grand prix i sæsonen.

I mål var Vettel knapt et sekund efter Hamilton, mens Alonso var cirka 39 sekunder efter vinderen.

Sæsonens sidste grand prix bliver kørt i São Paulo.

USA's Formel 1 Grand Prix:

Resultatet af USAs Formel 1 Grand Prix, afviklet på Circuit of The Americas, Austin, Texas, USA:
1. Lewis Hamilton, England (McLaren), 1.35.55,269 timer
2. Sebastian Vettel, Tyskland (Red Bull), 0,675 sek. efter
3. Fernando Alonso, Spanien (Ferrari), 39,229
4. Felipe Massa, Brasilien (Ferrari), 46,013
5. Jenson Button, England (McLaren), 56,432
6. Kimi Räikkönen, Finland (Lotus), 1.04,425 min. efter
7. Romain Grosjean, Frankrig (Lotus), 1.10,313
8. Nico Hülkenberg, Tyskland (Force India), 1.13,792
9. Pastor Maldonado, Venezuela (Williams), 1.14,525
10. Bruno Senna, Brasilien (Williams), 1.15,133.

VM-stillingen for kørere efter 19 af 20 løb:
1. Sebastian Vettel, 273 point
2. Fernando Alonso, 260
3. Kimi Räikkönen, 206
4. Lewis Hamilton, 190
5. Mark Webber, Australien (Red Bull), 167
6. Jenson Button, 163
7. Felipe Massa, 107
8. Romain Grosjean, 96
9. Nico Rosberg, Tyskland (Mercedes), 93
10. Sergio Perez, Mexico (Sauber), 66.

VM-stillingen for konstruktører efter 19 af 20 løb:
1. Red Bull, 440 point
2. Ferrari, 367
3. McLaren, 353
4. Lotus, 302
5. Mercedes, 136
6. Sauber, 124
7. Force India, 99
8. Williams, 76
9. Toro Rosso, 22.

Næste løb køres den 25. november på Autodromo Jose Carlos Pace i São Paulo, Brasilien.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik