Persondata politik

VM-drama skal puste liv i Formel 1 i USA

Fernando Alonso og Sebastian Vettel dyster om at blive verdensmester i Formel 1 på en spektakulær bane i USA

  • Sebastian Vettel starter i front i søndagens Formel 1-løb fra USA. (Foto: AP/David J. Philip)
Sebastian Vettel starter i front i søndagens Formel 1-løb fra USA. (Foto: AP/David J. Philip)
1 af 1

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Det er fem år siden, Formel 1-eliten senest kørte et grand prix-løb i USA. I aften kan sporten finde sin verdensmester i Austin i Texas på en spektakulær bane, som har kostet 400 millioner dollar (2,3 milliarder kroner).

Banen er døbt Circuit of the Americas og er en perfekt arena for et dramatisk løb med en mulig VM-afgørelse, mener Formel 1's kommercielle boss Bernie Ecclestone.

- Det er absolut en førsteklasses bane. Alle de ting, vi ville have gjort, er blevet gjort. Vi har taget de bedste dele fra alle de forskellige baner og forsøgt at sætte dem sammen. Det bør blive et godt racerløb, siger Ecclestone.

Læs også:

Se også: Formidable Vettel starter forrest - igen

Han er så begejstret, at han vil gøre Circuit of the Americas til en fast del af Formel 1-kalenderen og derved vinde markedsandele i USA, selv om amerikanerne ikke udviser den store interesse for sporten.

- Det ligner meget en permanent arena, og jeg håber, at det kan blive en permanent arena i Formel 1-sammenhæng. Vi har lavet en kontrakt, og vi vil gerne fortsætte med at køre på banen, slår Ecclestone fast.

Hvis tyske Sebastian Vettel henter mindst 15 point mere end rivalen Fernando Alonso, så vil Vettel blive verdensmester for tredje år i træk.

Formel 1-løbet begynder i aften klokken 20 dansk tid.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik