Persondata politik

Formel 1-drømmen lever: Ny kanontid af Kevin

Unge Kevin Magnussen styrer stensikkert mod en fremtid i Formel 1 efter ny flot test for McLaren

  • Kevin Magnussen har imponeret i denne uges testkørsler. (Foto: PA)
« Forrige
Kevin Magnussen har imponeret i denne uges testkørsler. (Foto: PA)
1 af 2
Næste »

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Kevin Magnussen har imponeret på sine første ture bag rattet i en Formel 1-racer.

I dag kørte den blot 20-årige dansker i næsthurtigste tid, da han testede for McLaren, og ingen af konkurrenterne formåede at slå Kevin Magnussens tid fra debuten tirsdag.

Dermed er danskeren formentlig rykket tættere på et fast sæde som testkører for McLaren - teamet hvor han lige nu er ansat som en del af teamets 'young driver programme'.

Efter 40 omgange på Yas Marina-banen i Abu Dhabi tirsdag kørte Kevin Magnussen i dag 51 omgange, men formåede alligevel at sætte andenbedste tid med 1.42.827. Blot to tiendedele hurtigere var Davide Valsecchi fra Lotus.

Se også: 'Kevin klar til Formel 1 i 2014'

Magnussen var til gengæld igen hurtigere end team-kollega Oliver Turvey, der kørte cirka et sekund langsommere end danskeren.

Ingen af de 6 teams og 14 kørere formåede at levere en bedre tid end Magnussens kanontid mandag. Da han for første gang kørte en runde i en fuldblods, nutidig racer leverede han tiden 1,42,6. Hurtigere end Michael Schumacers kvalifikationstid i weekenden.

Med torsdagens indsats er det blevet til over 450 kilometers testkørsel. Allerede efter tirsdagens kørsel var McLaren imponeret over Jan Magnussens søn.

'Holdet var imponeret over danskerens fremgang og lærenemhed,' skrev McLaren.

Se også: McLaren: Magnussen imponerer os

- De kommende dage vil komme til at afgøre, hvor meget eller hvor lidt McLaren vil bruge ham i Formel 1-sammenhæng, sagde Kevin Magnussens far, Jan Magnussen, i begyndelsen af denne uge.

Se også: Formel 1: Magnussen ellevild efter super-debut

Alt tyder på, at Magnussen kørte sig selv i stilling til mere tid i Formel 1.

Afstemning

Tror du, Kevin Magnussen kommer til at køre Formel 1?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik