Coulthard: Jeg frygter ikke døden

INTERVIEW: Jeg venter ikke på at dø, siger David Coulthard, der giver Formel 1- racer gas midt i København

  • Gæsterne ved café-bordene i Nyhavn fik mere for pengene end øl, da David Coulthard trillede forbi i Red Bulls F1-racer. (Foto: Anthon Unger).
« Forrige
Gæsterne ved café-bordene i Nyhavn fik mere for pengene end øl, da David Coulthard trillede forbi i Red Bulls F1-racer. (Foto: Anthon Unger).
1 af 4
Næste »

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Formel 1-legenden David Coulthard hæger ikke ved fortiden, frygter ikke døden og frem for alt, så tror han ikke på drømme.

Han sætter sig nogle mål og når dem.

- Drømme, det er noget, man gør, når man sover. Jeg forholder mig kun til realiteter. Alt, hvad du opnår i livet, sker kun gennem hårdt arbejde. Mit mål var at komme til at konkurrere mod de bedste racerkørere i verden og finde ud af, om jeg var en af dem. Det blev en realitet for mig, men nu er det en andens realitet, siger David Coulthard til Ekstra Bladet, og tilføjer:

- Michael Schumacher vandt ikke syv verdensmesterskaber ved at drikke kakaomælk og spise sauerkraut.

Han opnåede så meget i sin karriere, fordi han arbejdede hårdt for det.

David Coulthard trak sig tilbage fra Formel 1 i 2008, men har ikke sluppet rattet.

Her i weekenden tager han igen plads bag rattet i den bil, der har været med til at forme hans liv, når han kører showløb i København i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix, der afvikles 4-5. august.

Læs også:

Formel 1 3. aug 2012 Se også: TV: Coulthard river F1-racer rundt i KBH

Når Formel 1-legenden ikke kører show-løb for Red-Bullteamet, holder han formen ved lige i den tyske DTM-serie, hvor han kører Mercedes.

- Bilerne kan overhovedet ikke sammenlignes. Der er slet ikke den samme downforce. Touringbilen vejer 1100 kg og har 500 hestekræfter, mens Formel 1-bilen vejer 640 kg og har tæt på 800 hk. Det betyder, at touringbilens hastighed og reaktionsevne er meget langsommere - men det er den hurtigste standardvogn i klassen, så det er jo spændende nok, siger han og fortsætter:

- Men alt føles langsomt i forhold til en Formel 1-racer! - At køre en Formel 1-bil giver et adrenalinsus af en anden verden. Du kører i verdens hurtigste racerbil, som du prøver at presse til hastigheder, som ikke er nået før.

Læs også:

Bil nyheder 3. aug 2012 Se også: Lyden af Formel 1 på Rådhuspladsen

David Coulthards personlige rekord nåede han på den legendariske italienske Formel 1-bane i Monza, hvor han midt i halvfemserne pressede sin Williams-racer op på svimlende 360 km/t.

For almindelige dødelige bilister kan det virke hasarderet, men David Coulthard tager det nu helt roligt.

- Det er jo ikke noget problem, så længe du ikke rammer noget, griner han.

- En ting er sikker. Vi kommer alle sammen til at dø. Det nytter ikke noget at være bange, hver gang vi skal ud og flyve, hver gang vi kører bil eller krydser gaden, så bliver livet jo ikke andet end frygt. Vi må bare være tålmodige og få det meste ud af livet, mens vi har det. Døden skal nok komme en dag, uanset hvad. Så drejer det sig jo bare om at finde ud af, hvad vi bruger livet på i mellemtiden, siger David Coulthard.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik