Formel 1

Suveræn Hamilton knuste al modstand

Lewis Hamilton vandt tæt Formel 1-grand prix i Ungarn

  • Foto: AP
Foto: AP
1 af 1

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Britiske Lewis Hamilton vinder søndagens ungarske Formel 1-grand prix. Dermed hiver han en sejr i hus for anden gang i denne sæson.

Han indtager samtidig en samlet fjerdeplads i VM-stillingen bag spanske Fernando Alonso, australske Mark Webber og tyske Sebastian Vettel.

Britiske Hamilton, der blev verdensmester i 2008, krydsede målstregen foran Kimi Räikkönen fra Finland og franske Romain Grosjean.

Lotus-Renault scorer dermed hele to podiepladser - både én til Kimi Räikkönen, der tager andenpladsen og til Romain Grosjean, der sluttede som løbets nummer tre.

Og der var god stemning på podiet.

- Det er ligesom i gamle dage, Kimi, grinede Hamilton således til finske Räikkönen.

Læs også:

Se også: Webber floppede fælt i F1-kval

Samtidig understregede Hamilton, at han allerede glæder sig til at komme ud at køre igen.

- Jeg glæder mig til, at mesterskabet fortsætter. Der er lang vej endnu, og der ligger en masse arbejde foran os, men vi har vist, vi kan være med. Det er meget, meget tæt, men vi vil give den alt, hvad vi kan, lød det fra briten.

Den førende kører i VM-regnskabet, spanske Fernando Alonso, slutter som det ungarske løbs nummer fem efter den forsvarende verdensmester Sebastian Vettel.

Alonsos femteplads er dog nok til, at han bevarer sin førerposition i kampen om verdensmesterskabet.

Britiske Lewis Hamilton var i pole position i Ungarn, og han formåede altså at udnytte den fordel til samlet sejr i løbet.

Ungarns Formel 1 Grand Prix

Resultatet af Ungarns Formel 1 Grand Prix, afviklet på Hungaroring-banen i Ungarn:

1. Lewis Hamilton, Storbritannien (McLaren), 1.41.05,503 timer

2. Kimi Räikkönen, Finland (Lotus), 1,032 sekunder efter

3. Romain Grosjean, Frankrig (Lotus), 10,518

4. Sebastian Vettel, Tyskland (Red Bull), 11,614

5. Fernando Alonso, Spanien (Ferrari), 26,653

6. Jenson Button, Storbritannien (McLaren), 30,243

7. Bruno Senna, Brasilien (Williams), 33,899

8. Mark Webber, Australien (Red Bull), 34,458

9. Felipe Massa, Brasilien (Ferrari), 38,350

10. Nico Rosberg, Tyskland (Mercedes), 51,234

VM-stillingen for kørere efter 11 af 20 løb:

1. Fernando Alonso, 164 point

2. Mark Webber, 124

3. Sebastian Vettel, 122

4. Lewis Hamilton, 117

5. Kimi Räikkönen, 116

6. Nico Rosberg, 77

7. Jenson Button, 76

8. Romain Grosjean, 76

9. Sergio Perez, Mexico (Sauber), 47

10. Kamui Kobayashi, Japan (Sauber), 33

VM-stillingen for konstruktører efter 11 af 20 løb:

1. Red Bull, 246 point

2. McLaren, 193

3. Lotus, 192

4. Ferrari, 189

5. Mercedes, 106

6. Sauber, 80

7. Williams, 53

8. Force India, 46

9. Toro Rosso, 6

Næste løb køres den 31. august på Circuit de Spa-Francorchamps i Belgien

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik