Formel 1

Alonso: Det var ikke sjovt

- Det var lidt af en overlevelseskamp, siger Fernando Alonso efter bedste tid i regnvejrs-kvalifikation

  • Fernando Alonso havde bedst styr på bil og vejrlig i dagens kvalifikation på Hockenheim. (Foto: AP/Michael Probst)
Fernando Alonso havde bedst styr på bil og vejrlig i dagens kvalifikation på Hockenheim. (Foto: AP/Michael Probst)
1 af 1

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Fernando Alonso har givet sig selv de bedste chancer for at forsvare førstepladsen i VM-stillingen i søndagens Formel 1-Grand Prix på Hockenheim.

Den spanske Ferrari-kører starter således i pole position, da han var bedst til at tackle det massive regn- og tordenvejr i forbindelse med lørdagens kvalifikation.

- Det var ikke sjovt - det er helt sikkert. Når man kører under den slags forhold, så er det meget svært at køre en perfekt runde. Det er derimod meget let at køre ud i grøften, i græsset eller ind i en væg.

- Det er lidt af en overlevelseskamp. Man prøver bare at gennemføre en runde, og uanset hvilken startposition, man ender med, så er man glad, siger Alonso, der to gange i karrieren har vundet VM-titlen.

Den regerende verdensmester Sebastian Vettel fra Red Bull kørte næsthurtigste tid, mens hans australske holdkammerat Mark Webber starter i tredjebedste startposition.

Michael Schumacher har også gode chancer for at blande sig i topstriden, da han sikrede sig en fjerdeplads i kvalifikationen.

De to McLaren-kørere Jenson Button og Lewis Hamilton formåede ikke at byggede videre på farten fra fredagens træning. Button og Hamilton starter henholdsvis som nummer syv og otte.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik