Persondata politik

Rørt Alonso: Min største triumf

Følelserne fik frit spil hos Fernando Alonso, da han mod alle odds vandt Det europæiske Grand Prix på hjemmebane. - Jeg er stolt af at være spanier, lyder det fra VM-føreren

  • Alonso var i tårer da han fejrede sin 29. Grand Prix-sejr. (Foto: AP)
« Forrige
Alonso var i tårer da han fejrede sin 29. Grand Prix-sejr. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Det europæiske Grand Prix i Valencia så længe ud til blive en kedelig affære, hvor Sebastian Vettel kørte sin Pole hjem til sejr i usvigeligt sikker stil.

Men feltet blev samlet af safety car'en midtvejs i løbet, og så tog tingene fart.

Vettel og Grosjean udgik med tekniske problemer, Hamilton blev kørt af banen af Maldonado, og pludselig lå hjemmebanehelten Fernando Alonso i front efter ellers at have startet helt nede som nummer 11.

Da den 30-årige spanier trillede over målstregen, gik tribunerne omkring Circuito Urbano de Valencia fuldstændig amok, og Alonso selv kunne heller ikke undertrykke sin glæde.

Han stoppede op midt på banen og lod sig hylde, inden han grædende stillede op til nationalsang og champagnesprøjt.

Læs også:

Se også: Alonsos triumf - Vettels bitre nedtur

Efter højtideligheden var han stadig dybt rørt, da han talte med pressen.

- Det er nok den følelsesmæssigt største triumf, jeg har haft, sagde den tidligere verdensmester, som nu har 29 løbssejre på CV'et.

- Her og nu, hvor der også er EM i fodbold, og alle disse fans er omkring mig, er jeg utrolig stolt over at være spansk, sagde dagens helt til pressemødet.

Også Michael Schumacher havde det store smil på, efter han med en tredjeplads blev noteret for sit bedste resultat siden sit comeback i 2010.

- Da jeg kørte over målstregen, spurgte jeg mit team om, hvilken plads jeg endte på. De sagde tredjepladsen, og jeg kunne ikke begribe det. Jeg havde fuldstændig mistet overblikket. Det er vidunderligt at være tilbage efter så lang tid, sagde den 43-årige, tyske legende.

Den syvdobbelte verdensmester er nu også den ældste kører, som har stået på podiet siden australske Jack Brabham fik en andenplads i England som 44-årig i 1970.

VM-stillingen efter otte Grand Prix'er:

1. Fernando Alonso, Ferrari 111

2. Mark Webber, Red Bull 91

3. Lewis Hamilton, McLaren 88

4. Sebastian Vettel, Red Bull 85

5. Nico Rosberg, Mercedes 75



6. Kimi Räikkönen, Lotus 73

7. Romain Grosjean, Lotus 53

8. Jenson Button, McLaren 49

9. Sergio Perez, Sauber 39

10. Pastor Maldonado, Williams 30



11. Paul Di Resta, Force India 27

12. Kamui Kobayashi, Sauber 21

13. Michael Schumacher, Mercedes 17

14. Nico Hülkenberg, Foce India 17

15. Bruno Senna, Williams 15



16. Felipe Massa, Ferrari 11

17. Jean-Eric Vergne, Toro Rosso 4

18. Daniel Ricciardo, Toro Rosso 2

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik