Formel 1

Her er balderne, der kan afgøre Formel 1

Lewis Hamilton erkender, at han var 'distraheret' sidste sæson. Formel 1-legende peger på Hamiltons privatliv som helt afgørende for, hvordan den kommende Formel 1-sæson går

  • Her er ballerne, der kan få en afgørende indflydelse på Formel 1-sæsonen. (Foto: Target Press/Polfoto)
« Forrige
Her er ballerne, der kan få en afgørende indflydelse på Formel 1-sæsonen. (Foto: Target Press/Polfoto)
1 af 3
Næste »

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Bagdelen herover kan komme til at spille en stor rolle i den nye Formel 1-sæson, der for alvor begynder i Melbourne i weekenden.

De flotte former tilhører Nicole Scherzinger, tidligere Pussycat Doll, nu sangerinde og kæreste med McLarens Lewis Hamilton, verdensmester i 2008. Efter et stormfyldt 2011, hvor forholdet knagede er de to nu sammen igen.

Scherzinger viser bagdelen frem i bogen 'Culo' - og meget passende, så peger Formel 1-legenden David Coulthard på kendis-kæresten som en af årsagerne til, at Lewis Hamilton især i sidste sæson havde vanskeligt ved at finde formen.

- Han har lidt af at leve i offentlighedens søgeslys. Med et on/off forhold, et managerskifte, alt det påvirkede uundgåeligt hans form, for på det her niveau kan du ikke bare møde op og tænke 'nu fokuserer jeg'. Du må fokusere 100 procent hele tiden, siger David Coulthard, Formel 1-ekspert på BBC.

Læs også:

Se også: Så er superparret sammen igen igen

Lewis Hamilton selv erkender da også - dog uden at nævne kæresten - at sidste sæsons femteplads var resultatet af en distraherende tid. Især for mange rejser til USA, hvor Scherzinger boede en stor del af tiden, kostede dyrt.

- Sidste år gik jeg bare ud og havde det sjovt og tænkte, at det ikke betød noget, men fakta er, at det gør det. Det har en domino-effekt. Det tager to dage at komme over, du går glip af to dages træning og dine tanker er et andet sted, når det er tid til løbet, siger Lewis Hamilton.

David Coulthard, der i 14 sæsoner kørte Formel 1 for Williams, McLaren og Red Bull, håber at et mere stabilt privatliv kun sender Hamilton tilbage i en form, hvor han kan true ellers suveræne Sebastian Vettel og Red Bull.

Læs også:

Se også: Hun gør OL lidt smukkere

Blandt andet fordi Nicole Scherzinger ikke længere skal være dommer i den amerikanske udgave af X-factor og vil tilbringe mere tid i Europa. Kombineret med Lewis Hamiltons første længere ferie i fem år kom forholdet tilbage på skinner.

Måske på grund af kærestens dommer-stop har Lewis Hamilton og McLaren signaleret, at det nu er slut med lange rejser i løbet af sæsonen.

- Vi hører, at Lewis er et mere lykkeligt sted nu. McLaren har givet ham en lang ferie, og han er kommet tilbage med alt det klaret, så når han flyver til Australien, så er det dét. En stabil og nogenlunde normal tilværelse er en god ting, for det lader dig fokusere på det, der er nødvendigt, siger David Coulthard.

Spørgsmålet er så bare, om det er muligt at fokusere med Nicole Scherzinger i nærheden ...

Se flere billeder fra bogen her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik