Formel 1

Hamilton suveræn på Monza

Alonso kørte et drømmerace og tog et stort skridt mod VM-titlen

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Formel 1

Hent flere

Mest læst i Formel 1

Hent flere
 

Lewis Hamilton startede i pole og Massa fra tredje position, men Mazza overhalede Button med det samme og lagde sig som to'er. Det gav mod på et straksangreb på Hamilton også, men briten afviste og begyndte kort efter at trække fra i spidsen - og det skulle blive det sidste resten af feltet så til Hamilton.

Alonso fik en drøm af en start fra tiende, og allerede efter første omgang havde han hentet fire pladser og kørt sig op i sjette position. Få omgange senere fik han også kørt sig forbi Michael Schumacher og tog femtepladsen.

Button tabte hurtigt tid til Massa, men som løbet skred frem begyndte briten at vinde det tabte ind igen, og efter 19 omgange var han tilbage på andenpladsen efter Hamilton.

Læs også:

Se også: Stjerner flopper på Monza

Det skulle dog blive helt ligegyldigt for Jenson Button, der i løbets 34. omgang måtte udgå med en motorfejl - motoren kunne ikke suge benzinen op fra tanken. En kæmpe bet for McLaren, der i mellemtiden måtte se Alonso kravle længere op - nu til løbets tredjeplads.

Foran Alonso lå nu Massa, og det var ikke svært at gætte, at de to Ferrari-kørere ville ende med at bytte plads. Alonso havde nu kørt sig fra en 10. plads ved starten og op på en andenplads med 12 omgange tilbage. Ganske enkelt imponerende kørsel af spanieren.

Mazza kunne ikke holde farten i sin racer, og Perez smuttede også forbi i sin Sauber. Perez kom også op foran Alonso og sluttede på en overraskende andenplads.

Med blot fire omgange tilbage måtte Sebastian Vettel også udgå af løbet, hans Red Bull racer havde et elektrisk problem, den anden Red Bull racer måtte Mark Webber kører i pit på næstsidste omgang efter en snurretur.

Hamilton kørte gennem hele løbet sit eget race, og var helt suveræn fra start til mål, Perez sluttede som sagt på andenpladsen og Alonso sluttede som tre'er.

Alonso endte med at tage et stort skridt mod VM-titlen med 15 point. Samtidig sluttede de to værste konkurrenter - Vettel og Webber - ikke løbet og fik dermed ingen point.

VM-stillingen for kørerne

1 Fernando Alonso 179

2 Lewis Hamilton 142

3 Kimi Räikkönen 141

4 Sebastian Vettel 140

5 Mark Webber 132

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik