Læste på nettet om knust Le Mans-drøm

Guldkøreren Christoffer Nygaard blev vraget til 'danskerbil'

  • Christoffer Nygaard må i skrivende stund se langt efter årets Le Mans (Foto:Thomas Lekfeldt,
Christoffer Nygaard må i skrivende stund se langt efter årets Le Mans (Foto:Thomas Lekfeldt,

Racerkører Christoffer Nygaard måtte læse på nettet, at han stik mod flere positive tilbagemeldinger alligevel ikke skal ud at køre årets Le Mans.

I hvert fald ikke  i 'danskerbilen', Aston Martin nr. 95.

Hans makkere fra i fjor, Nicki Thiim og Marco Sørensen har til 2016-udgaven nemlig fået et nyt prominent 'tredjehjul' i form af den britiske veteran, Darren Turner, der to gange har vundet GTE-klassen i Le Mans.

Den dansk/britiske konstallation til årets 24 timers løb blev forleden præsenteret ved et Aston Martin arrangement, hvor det kom frem, at trioen udover VM-serien for sportsvogne til sæsonens andet store 24 timers løb på Nürburgring vil blive suppleret med den tidligere portugisiske Formel 1-kører, Pedro Lamy.

Nicki Thiim på 2-pladsen i Porsche super Cup Motorsport - 15. feb. 2016 Danmarks bedste brændt af: I James Bonds hjulspor

- Jeg vil ikke bruge ordet 'fyring', fordi jeg allerede i november fik at vide, at jeg ikke skulle at køre VM-serien for Aston Martin. Her fik jeg til gengæld at vide, at jeg var inde i billedet til Le Mans, siger Christoffer Nygaard, der siden 2010 bortset fra en enkelt 'misser' i 2011 har været fast inventar i verdens største 24 timers løb.

Udover en 3. plads i 2010 har han kørt den 'hurtigste' omgang, så den 29 årige dansker har efterladt et par fine spor i foreløbigt fem Le Mans-starter.

- Selv om jeg pt. er 'ude', har jeg ikke opgivet at komme til start i en anden bil, siger Christoffer Nygaard.

- Jeg har nogle muligheder, som jeg skal have afprøvet.

- Mere vil jeg sige, før jeg har fået papir på det. Det har jeg igennem årene lært, siger Christoffer Nygaard, der kan sagtens få sine problemer, fordi han med årene er blevet bedre og bedre og klassificeret som såkaldt 'guldkører'.

Kun 'pensionisten' Tom Kristensen, den mest vindende Jan Magnussen og årets racerkører' Michael Christensen er som platiniumkørere højere på strå.

- Der er fortsat nogle ledige 'guldsæder', men det har faktisk kostet mig et par gode kontrakter, at jeg rykkede fra sølv- til guldkører, fordi der har været bud efter hurtige sølvkørere, siger Christoffer Nygaard.

 Formel 1 Austin, Texas Motorsport - 13. maj 2015 24 timers løb trods dødsulykke

Otte danskere er klar til 24 timers løbet

Med otte kørere skrevet på startlisten vil Danmark have rekordmange til start i årets udgave af 24 timers løbet, 18. og 19. juni.

Følgende vil komme til start:

GTE Pro-klassen:

Corvette nr. 63: Jan Magnussen.

Porsche  nr. 77: Michael Christensen.

Aston Martin nr. 95: Nicki Thiim og Marco Sørensen.

GTE Am-klassen:

Ferrari nr. 60: Johnny Laursen, Christina Nielsen og Mikkel Mac.

Porsche nr. 88: David Heinemeier Hansson.

 

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen