Motorsport

Legende tager føringen i Dakar Rally

El Matador er ny mand i spidsen for det vanvittige rally

  • Carlos Sainz, Spanien ligner med et forspring på syv minutter en vinder i Dakar rally (Foto: AP)
Carlos Sainz, Spanien ligner med et forspring på syv minutter en vinder i Dakar rally (Foto: AP)

Så er der igen kommet fart på far.

Den tidligere dobbelte rally-verdensmester og tidligere Dakar-vinder, Carlos Sainz, Spanien, er efter en meget varm dag i ørkenen ny mand i spidsen for 'Dødens rally'.

El Matador, som spanierne for mange år siden har døbt ham, har de seneste år stået i skyggen af sønnen, Carlos Sainz Jr., der er drønet ind i Formel 1 i en Toro Rosso.

Nu har den gamle stjerne med et stort Real Madrid-hjerte gjort comeback seks år efter 2010-sejren i det vanvittige rally.

Carlos Sainz var klar som back up, da den førende teamkollega, Stephane Peterhansel, Frankrig og Peugeot, to gange punkterede og to gange sad fast under ørkenetapen i 1000 meters højde, som på grund af varmen, 35 grader, blev afkortet fra oprindeligt 285 km til godt 200 km.

- Det var i dag slalom hele vejen, ind og ud mellem vegetationen, forklarede den slagne mange-dobbelte vinder, Stephane Peterhansel efter etapen.

- Den næste etape vil blive endnu værre.

- Det er min chance for at slå tilbage, lød det fra Stephane Peterhansel, der på grund af uheldene tabte ni minutter og er røget over syv minutter bagud i forhold til Carlos Sainz med fire etaper tilbage.

Den spanske rallylegende forsøgte i øvrigt for ti år siden forgæves at blive vicepræsident i Real Madrid og havde som et programpunkt at ansætte Michael Laudrup som træner.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen