PARKEN (ekstrabladet.dk): Det 10. Grand Prix i Parken fik en dramatisk start,
da Kenneth Bjerre og Jaroslaw Hampel ikke fik drejet deres cykler med i
første sving.
Kenneth Bjerre fik sin cykel indunder polakkens med det resultat, at begge røg ud i airfencen. På vej i slaggerne så det på slowoptagelserne ud til, at danskerens cykel rammer polakken to gange i ryggen med stor kraft.
Den tidligere polske verdensmester Thomasz Gollob så straks faren og styrtede ind til sin landsmand.
Læs også: Se også: Nicki P: Point vigtigere end sejre
Det blev hurtigt vurderet, at Jaroslaw Hampel skulle køres på hospitalet. Stadionspeakeren kunne berolige tilskuerne i Parken. Der er ikke umiddelbart tale om en vital skade - Hampel er ankelskadet.
Kenneth Bjerre kunne efter lidt behandling gå tilbage i ryttergården.
Dommeren besluttede at lade alle fire kørere gå med i omstarten, men det blev altså uden Jaroslaw Hampel, der inden Grand Prix'et i Parken indtog en sjetteplads i VM-stillingen.
Mikkel B. Jensen har som banereserve erstattet Hampel.
