Persondata politik

Dansk VM-guld i speedway

Michael Jepsen Jensen strøg helt til tops i verdensmesterskabet for U21-kørere

  • Michael Jepsen Jensen kan nu også kalde sig U21-verdensmester. (Arkivfoto: Jarek Pabijan)
« Forrige
Michael Jepsen Jensen kan nu også kalde sig U21-verdensmester. (Arkivfoto: Jarek Pabijan)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Det danske stjernefrø Michael Jepsen Jensen fuldendte en fremragende sæson, da den unge jyde natten til søndag sikrede sig årets verdensmesterskab for U21-kørere som den første dansker siden Jepser B. Monberg i 1997.

På den argentinske Bahia Blanca-bane blev danskeren nummer to i sidste afdeling efter sin polske rival Maciej Janowski, der vandt med maksimumpoint 15 efter at have passeret danskeren i 11. heat.

Men Jepsen Jensen sikrede sig andenpladsen med 13 point, og da han havde et forspring på tre point efter de første seks afdelinger, snupper danskeren VM-titlen med et enkelt points forspring.

Læs også:

Se også: Dansk stortalent snydt for wildcard

Michael Jepsen Jensen vandt tidligere på sæsonen Grand Prix'et i Vojens som wildcard-kører, og han var ligeledes en del af det danske hold, der vandt VM-guld i holdkørsel.

Også Mikkel B. Jensen var part i det danske holdguld, og han satte også et flot punktum for en glimrende sæson, da han sikrede sig VM-bronze i U21-VM-serien.

Mikkel B. Jensen blev nummer tre i nattens gyser, da han tabte omkørslen om andenpladsen til Jepsen Jensen, men det ændrede ikke spor på hans sikre tredjeplads i den samlede stilling.

I det hele tage sluttede U21-serien som en stor dansk triumf, da danske kørere besatte fire pladser i top 5.

Mikkel Michelsen blev således nummer fire i nattens løb og slutter også på fjerdepladsen i den samlede stilling, mens Nicklas Porsing fuldender en fremragende U21-sæson for de danske kørere med en samlet femteplads.

Slutstillingen i U21-VM:
1. Michael Jepsen Jensen 90 point
2. Maciej Janowski 89
3. Mikkel B. Jensen 75
4. Mikkel Michelsen 59
5. Nicklas Porsing 50
6. Przemyslaw Pawlicki 43
7. Nikolaj Busk Jakobsen 41

Resultatet af sidste afdeling:
1. Maciej Janowski 15
2. Michael Jepsen Jensen 13
3. Mikkel B Jensen 13
4. Mikkel Michelsen 11
8. Nicolaj Busk Jakobsen 8
10. Nicklas Porsing 7

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik