Persondata politik
Speedway

Træners udrensning gav VM-guld

Speedwaylandstræner Anders Secher satsede hele butikken, da han udskiftede de erfarne med unge kørere - og sejrede selv stort på satset

  • Anders Echer på podiet med de fire danske kørere. (Foto: Jarek Pabijan)
Anders Echer på podiet med de fire danske kørere. (Foto: Jarek Pabijan)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

MÅLILLA (ekstrabladet.dk): Det var en holdindsats af den helt sjældne slags, der her til aften sikrede dansk speedway den første VM-holdtitel siden 2008.

Men én mand stod alligevel tilbage som den helt store triumfator efter den livgivende guldmedalje.

Landstræner Anders Secher spillede nemlig højt spil, da han først droppede tre fjerdedele af det danske GP-kontingent til landsholdet, og siden til finalen også droppede Leon Madsen til fordel for 17-årige Mikkel B. Jensen.

Men Secher kom, så og sejrede.

Læs også:

Se også: Nicki P.: Nyt sammenhold gav guld

Samtlige beslutninger gik rent hjem, og selv om Leon Madsen har god grund til at føle sig skuffet, så lukker afløserens otte point enhver diskussion om det fornuftige i den disposition.

- Jeg har ikke rystet på hånden på noget tidspunkt. Jeg vidste, at disse drenge kunne levere det nødvendige til holdet, og jeg står med en fed fornemmelse lige nu. Jeg kan faktisk slet ikke få armene ned. Det er så stort for dansk speedway, konstaterer dagens mand i både guldkonfetti og skysovs.

Læs også:

Se også: Dansk guldrus i VM-ræs

- Jeg tror, at der sidder mange kørere derhjemme nu og tænker, at ’når de kan, så kan vi også’, og jeg forventer en øget konkurrence på landsholdet i de kommende år.

- Det handler ikke om navne. Hvis man giver den gas, kan man komme med, siger Secher, der krydser fingre for, at der nu også kommer nyt blod ind i GP-serien, hvor tre af de aktuelle landsholdskørere er i kvalfinalen.

- Med den indsats, de leverer i dag, tror jeg nok, at vi skal få nogle med.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik