Speedway

Dansk guldrus i VM-ræs

Det ’nye’ speedway-landshold vinder finalen ved hold-VM og er verdensmestre for første gang siden 2008

  • Dansk jubel på podiet med guldmedaljer og champagnesprøjt. (Foto: Jarek Pabijan)
Dansk jubel på podiet med guldmedaljer og champagnesprøjt. (Foto: Jarek Pabijan)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

MÅLILLA (ekstrabladet.dk): Det har ikke været sjovt at være dansker i international speedway i de seneste fire år.

Her har en udpræget mangel på succes sendt sporten tilbage i den tolvte plovfure, der på sin vis også er slaggeræsets udgangspunkt.

Men lørdag aften brød solen endelig gennem de mørke skyer, da det danske speedway-landshold sikrede sig den ultimative triumf med sejren ved finalen ved hold-VM i svenske Målilla.

Her holdt et ungt dansk hold hovederne kolde og stålet brandvarmt, da Australien, Sverige og Rusland blev sat på plads i en af de mest spektakulære finaler i årevis.

Læs også:

Se også: 17-årig i drømmeland

Kun forhåndsfavoritterne fra Australien formåede at presse de danske raketter. Og selvom både Nicki Pedersen og Mikkel B. Jensen forsøgte sig med taktiske fiflerier, der skulle sikre, at Crump og co. ikke kom de seks point bagud, der gav mulighed for at fordoble pointhøsten ved at indsætte en joker, så fik australierne alligevel mulighederne for at komme på omgangshøjde i heat 18.

Det var derfor op til Nicki Pedersen at sætte tingene på plads i heat 18, hvor formstærke Chris Holder skulle agere australsk redningsmand.

Men fynboen formåede ikke at bremse rivalen, da han en anelse skuffende hentede sin tredje tredjeplads i træk, mens Holder hentede seks point. Så med to heat igen pegede pilen på ’ulideligt neglebidende’på spændingsbarometeret, da det danske forspring blev reduceret fra seks til bare et enkelt point.

Læs også:

Se også: Kaptajn Iversen nyder sit hattrick

Men som i de to foregående VM-løb var Grindsted-knægten Michael Jepsen Jensen VM’s bedste dansker og kold som den berømte brøndgravers bagdel, da han holdt GP-stjernen Holder bag sig i næstsidste heat, så holdkaptajn Iversen kunne sikre dansk guld i sidste heat, hvor Jason Crump repræsenterede det sidste australske håb.

Og det gjorde ’Puk’, som sagtens kunne leve med en tredjeplads, fordi Crump sluttede sidst.

Dermed sikrede Danmark det første senior-verdensmesterskab siden 2008, der både giver det tiltrængte slaggeræs et tiltrængt skud succes, og samtidig sikrer landstræner Secher en kolossal personlig triumf efter hans konsekvente satsning på frisk blod.

Læs også:

Se også: Nicki P.: Nyt sammenhold gav guld

Hvis Iversen, Jepsen Jensen og Jensen, der alle er i kval-finalen til næste års GP-serie, også kan gøre Nicki Pedersen selskab i kampen om det individuelle verdensmesterskab, ja så synes de magre år at være fortid.

Resultatet af VM-finalen

Danmark 39
Michael Jepsen Jensen 11
Niels-Kristian Iversen 11
Nicki Pedersen 9
Mikkel B Jensen 8

Australien 36
Chris Holder 16
Jason Crump 10
Darcy Ward 7
Davey Watt 3

Rusland 30
Emil Sayfutdinov 17
Grigory Laguta 8
Artem Laguta 5
Roman Povazhny 0

Sverige 24
Andreas Jonsson 11
Fredrik Lindgren 9
Tomas H. Jonasson 3
Peter Ljung 1

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik