Persondata politik

Speedway

Legende: Nu er Nicki favorit

Speedway-ikonet Erik Gundersen peger på Nicki Pedersen som vinder af VM-duellen mod Chris Holder

  • Nicki Pedersen og Erik Gundersen er - stadigvæk - på omgangshøjde i forhold til individuelle VM-titler. (Foto: Claus Bonnerup)
Nicki Pedersen og Erik Gundersen er - stadigvæk - på omgangshøjde i forhold til individuelle VM-titler. (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Pilen peger på Nicki Pedersen, når VM-titlen i speedway skal uddeles i polske Torun om to uger.

Sådan lyder vurderingen fra legendariske Erik Gundersen i kølvandet på lørdagens medrivende afdansningsbal i Vojens, hvor Pedersen hakkede ni point af australske Chris Holders forspring i VM-tabellen.

Den tredobbelte verdensmester måtte godt nok bøje sig for stortalentet Michael Jepsen Jensen i finalen, men det foreløbigt sidste Grand Prix på Ole Olsens hjemmebane fik reelt to danske vindere, fordi Nicki Pedersen inden den sidste afdeling blot er to point efter Holder.

Se også: Nicki: Nu har jeg alt at vinde Se også: Nicki: Nu har jeg alt at vinde

Dermed er opgaven helt enkel om to uger. Fynboen skal 'bare' have tre point mere end australieren, så kommer han på omgangshøjde med Hans Nielsen med fire individuelle verdensmesterskaber.

- Jeg vil sige, at Nicki er favorit nu. Han har prøvet det hele før, og Chris Holder er begyndt at få kriller i maven, siger Gundersen til ekstrabladet.dk.

- Selvfølgelig er han påvirket. Han har aldrig været i den situation før, og det kan give arme og ben af bly. Det så man tegn på i semifinalen i Vojens, hvor han floppede. Der så det ikke ud til, at han var rigtig forberedt mentalt, konstaterer Erik Gundersen, der ligesom Nicki Pedersen har tre individuelle VM-titler på CV'et.

Se også: Vojens-vinder: Det er sindssygt Se også: Vojens-vinder: Det er sindssygt

- Presset ligger på Holder nu. I de seneste Grand Prix’er har Nicki løftet sit niveau i forhold til første halvdel af sæsonen på en måde, man ikke har set længe. Han rammer formen på det rigtige tidspunkt, og det ser ud til at grejet og teamet sidder lige i skabet, lyder det rosende.

Det bliver der også brug for i Torun, der til daglig er hjemmebane for Chris Holder i den polske liga.

Se også: Vanvittig dansk speedway-triumf i Vojens Se også: Vanvittig dansk speedway-triumf i Vojens

- Nicki er rigtig god på de store baner, hvor man kan opbygge høj fart. Så det er ikke nødvendigvis til Holders fordel, selv om han har hjemmebane. Det bliver formentlig først afgjort i semifinalen eller finalen, så det bliver helt vildt spændende, forudser Erik Gundersen.

Danske verdensmeste i speedway:

Hans Nielsen: Fire titler (1986, 1987, 1989, 1995)

Ole Olsen: Tre titler (1971, 1975, 1978)

Erik Gundersen: Tre titler (1984, 1985, 1988)

Nicki Pedersen: Tre titler ( 2003, 2007, 2008)

Jan O. Pedersen: En titel (1991)

VM-stillingen:
1. Chris Holder, 145 point,
2. Nicki Pedersen, 143,
3. Greg Hancock, 135,
4. Emil Sayfutdinov, 122,
5. Jason Crump, 121,
6. Tomasz Gollob, 121,
7. Fredrik Lindgren, 111,
8. Antonio Lindbäck, 103,
9. Andreas Jonsson, 84,
10. Hans Andersen, 64,
12. Bjarne Pedersen, 56,
16. Kenneth Bjerre, Danmark, 41,
17. Michael Jepsen Jensen, 22,
25. Mikkel B. Jensen, Danmark, 4,
27. Peter Kildemand, Danmark, 2.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik