Polak forhindrer australsk VM-fest

Den australske speedwaykører Jason Doyle magtede ikke at snuppe verdensmesterskabet i lørdagens grandprix

Patryk Dudek har stadig en mulighed for at frevriste Jason Doyle VM-titlen i sæsonens sidste grandprix i Melbourne. Foto: All Over Press
Patryk Dudek har stadig en mulighed for at frevriste Jason Doyle VM-titlen i sæsonens sidste grandprix i Melbourne. Foto: All Over Press

Den polske speedwaykører Patryk Dudek vandt lørdagens VM-grandprix i polske Torun.

Dermed forhindrede Patryk Dudek australieren Jason Doyle i at hente verdensmesterskabet.

Og nu er der ekstra spænding om VM-titlen inden det sidste grandprix senere i oktober.

31-årige Jason Doyle førte med hele 22 point ned til Patryk Dudek inden lørdagens VM-grandprix i polske Torun.

Og australieren var tæt på at hente de point, han manglede for at blive verdensmester. Men Doyle røg ud i semifinalen, og så var det håb ude.

Den nærmeste rival, Patryk Dudek, kan fortsat hente Jason Doyle i klassementet.

Jason Doyle fører dog VM-stillingen solidt med 14 point ned til Patryk Dudek. Så der skal et mindre australsk kollaps til, hvis det skal ende med en polsk verdensmester.

Peter Kildemand var også med i Torun, men han opnåede ikke at kvalificere sig til semifinalerne. Det var til gengæld yderst tæt på.

Danskeren høstede otte point og en enkelt heatsejr. Der skulle dog ni point til en plads i semifinalerne.

Der resterer fortsat et enkelt grandprix. Det køres i australske Melbourne, hvor Jason Doyle for alvor kan lade sig hylde, hvis han snupper VM-titlen.

Det kan blive fjerde gang i historien, at en australier bliver verdensmester.

Tidligere har også australierne Jack Young, Jason Crump og Chris Holder vundet VM.

Se også: Stort dansk opmuntring i svensk speedway grandprix

Se også: Ny dansk nedtur: VM kan blive uden danskere

Se også: Nedturen fortsætter: Danske speedway-esser skuffer igen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen