Skuffet speedway-stjerne: Det var noget lort

Niels-Kristian Iversen måtte for femte grandprix i træk se en semifinaleplads fordufte i Målilla i Sverige.

Niels-Kristian Iversen kan stadig ikke finde GP-melodien. Foto: Jarek Pabijan
Niels-Kristian Iversen kan stadig ikke finde GP-melodien. Foto: Jarek Pabijan

Det begyndte så godt, men det sluttede som noget skidt, da Niels-Kristian Iversen lørdag aften var i aktion i speedwaygrandprixet i Målilla i Sverige.

Se også: Nedturen fortsætter: Danske speedway-esser skuffer igen

Danskeren vandt sit første heat og havde seks point efter sine tre første starter. Men med sidstepladser i de sidste to starter sluttede Niels-Kristian Iversens aften endnu en gang før semifinalerne.

- Det startede okay. Det var bare noget lort. Det sker ikke rigtig lige nu, jeg synes, det er op ad bakke, siger han.

Niels-Kristian Iversen nåede frem til semifinalerne i sæsonens to første VM-grandprixer, men efter lørdagens grandprix har han ikke formået at køre sig videre fra de indledende heat i fem grandprixer på stribe.

Danskeren har ikke været gode venner med sit udstyr på det seneste.

- Jeg følte egentlig, at jeg manglede en lille smule gennem hele løbet.

- Jeg prøvede at justere mig ud af det, men til sidst gik det endnu dårligere. Dér havde jeg også nogle hårdere heat, så det skilte sig endnu mere ud, fordi jeg dér kørte mod de allerhurtigste.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har prøvet at skifte noget på mit grej de seneste tre uger, men det er de samme lorteresultater, der kommer, siger Niels-Kristian Iversen.

Han hentede seks point til det samlede VM-regnskab og har 44 point samlet.

Det placerer Niels-Kristian Iversen som nummer 14 i VM-stillingen, der toppes af polakken Maciej Janowski med 88 point.

Se også: Efter grum skade: Lang pause til Nicki Pedersen

Se også: Dommen er kommet: Nu overvejer Nicki Pedersen speedway-fremtiden

Se også: Nicki på banen for første gang efter skrækskade - nu kommer den endelige dom

Se også: Karrieren på spil efter frygteligt uheld: Nu tager Nicki afgørende beslutning

Se også: Nicki overvejer karrieren efter lægens dom

Udsigten i Seaside Plaza er alle pengene værd. Foto: Tariq Mikkel Khan. Ekstra Bladet+ Speedway har gjort Nicki til millionær - se hans luksusliv i Monaco

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen