Indlæser...

NFL-talent havde sex med søster

Tony Washington er blandt de mest ombejlede talenter forud for NFL-draften i april - men han har et problem

11:59, 11. mar 2010 | Thor Carlskov

Annonce

Tony Washington har vist masser af talent på banen, hvor han trods sine 135 kilo er en meget atletisk offensiv linjemand.
Tony Washington har vist masser af talent på banen, hvor han trods sine 135 kilo er en meget atletisk offensiv linjemand.
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Tony Washington er så stort et football-talent, at der har været talt om, at han ville blive udtrukket allerede i 2. runde af den som altid med spænding imødesete NFL-draft i Radio City Music Hall i New York.

Washington har bare ét lille problem, som kan skræmme NFL-klubberne langt væk: Den 135 kilo tunge linjemand er dømt som 'sex offender', efter at han som 16-årig havde sex med sin et år yngre biologiske søster.

Der var ifølge hans college-trænere og to NFL-scouts, der har talt med spilleren, tale om et forhold med samtykke mellem bror og søster. Men pigen var mindreårig, og derfor fik football-spilleren en betinget dom på fem års fængsel.

- Jeg lavede en fejl, da jeg var 16, og det er jeg meget ked af. Jeg vil ikke komme med undskyldninger eller retfærdiggøre mig selv. Jeg har arbejdet ekstremt hårdt på at opføre mig korrekt, så jeg kan få en mulighed for at yde noget til gengæld. Jeg håber, at nogen i NFL vil give mig en mulighed, siger den 24-årige linjemand selv til sportsfanlive.com.

Både en kristen highschool og et college har kunnet se gennem fingre med Washingtons baggrund og givet ham chance for at spille fodbold på højeste ungdomsniveau, men mange tvivler på, at det samme vil være tilfældet i en liga som NFL, der har hele verdens opmærksomhed.

Tony Washington kommer fra en 'dysfunktionel' familie. Tidligere trænere og NFL-scouts er uenige om, hvorvidt han er en risiko eller ej for det hold, som eventuelt tilbyder ham en kontrakt ved NFL-draften den 22.-24. april.

Annonce