NFL-holdet Seattle Seahawks må undvære to at sine startende cornerbacks i de
kommende fire kampe.
Således er duoen Richard Sherman og Brandon Browner begge røget i dopingfælden for brug af stoffet Adderall. Det skriver nfl.com.
Begge spillere har udfyldt væsentlige roller hidtil i sæsonen, men parret har tilsyneladende været lige lovligt flittige i jagten på kunstig energi.
Ihvertfald beskrives Adderall som et amfetaminlignende stof, der blandt andet benyttes i behandlingen af den sjældne sygdom narkolepsi, der får patienten til pludseligt at falde i søvn.
Se også: Læs også: NFL: Mestrene smadrede Green Bay
Begge spillere har appelleret karantænen, mens Seattle Seahawks endnu ikke har kommenteret på sagen.
Richard Sherman har sørget for fire interceptions hidtil i sæsonen, mens Brandon Browner var udvalgt til sidste års Pro Bowl.
Seattle Seahawks tabte søndag til Miami Dolphins og er 6-5 i grundspillet.
