Persondata politik

NFL-stjerne fyret for skalle-skandale

34-årige Chad Johnson fyret fra Miami Dolphins efter anklager om, at han har nikket sin kone en skalle. De var uvenner over en kondom-kvittering

  • Chad Johson måtte overnatte i spjældet efter hændelsen. (Politifoto)
« Forrige
Chad Johson måtte overnatte i spjældet efter hændelsen. (Politifoto)
1 af 3
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

Reglen om at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, gælder åbenbart ikke hos Miami Dolphins, som har fyret stjernereceiveren Chad Johnson på gråt papir, efter han lørdag aften blev anholdt for at nikke sin kone en skalle.

Det skriver nfl.com.

Chad Johnson, som en overgang har heddet Chad Ochocinco på grund af sit rygnummer, men nu har skiftet tilbage, nægter sig skyldig, og siger, at han og konen bankede hovederne sammen ved et uheld under et skænderi.

Skænderiet opstod ifølge nfl.com fordi, konen, Evelyn Lozada, fandt en kvittering for kondomer i parrets bil, og begyndte at stille spørgsmål.

Det førte til skænderiet, som ifølge politiet endte med, at 34-årige Johnson nikkede hende en skalle, der var så hård, at hun måtte behandles på skadestuen for en stor flænge i hovedet. Jonson blev anholdt og fængslet, og blev søndag løsladt mod en kaution på 2500 dollars.

Læs også:

Se også: NFL-stjerne nikker konen en skalle

Chad Johnson hører til NFL's bedste og mest berømmede receivere, og var i mange år Cincinatti Bengals' ubestridte stjerne. Han skiftede sidste år til New England Patriots for at have en bedre chance for at vinde Super Bowl-trofæet, men han slog aldrig igennem i klubben, og skiftede derefter til Miami Dolphins, hvor eventyret altså sluttede, før det overhovedet var startet.

Den resolutte fyring af Chad Johnson vækker opsigt i USA, ikke mindst fordi spilleren aldrig tidligere har været i konflikt med loven i sin 12-årige NFL-karriere.

Det kan ifølge nfl.com blive særdeles svært for ham at finde en ny klub inden sæsonstarten i starten af september på grund af hans høje alder, høje løn og den verserende voldssag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik