Gigantstraf til college-hold i pædofilisag

Det amerikanske fodboldhold på et amerikansk universitet straffes med udelukkelse og bøde i pædofiliskandale

De studerende tabte bogstaveligt kæben, da den ekstremt hårde straf blev offentliggjort. (Foto: Gene J. Puskar/AP)
De studerende tabte bogstaveligt kæben, da den ekstremt hårde straf blev offentliggjort. (Foto: Gene J. Puskar/AP)

En voldsomt utiltalende sag har ramt det amerikanske football-hold fra universitetet Penn State University i USA, som ellers er et af de mest vindende og velrenommerede sportshold inden for amerikansk college-sport.

Således er holdet blevet straffet med fire års udelukkelse fra slutspilskampe samt en gigantisk bøde på næsten 370 millioner kroner, efter at holdets tidligere hjælpetræner er blevet kendt skyldig i omfattende pædofili. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den nationale organisation for college-sport (NCAA) siger, at man har afvist helt at lukke holdet, men oplyser, at straffen skal illustrere, at der er tale om ledelsesmæssige svigt og en skæv holdkultur.

Læs også:

Se også: Jury: Football-træner voldtog drenge

- Man kan argumentere for, at opførslen i denne sag er værre end nogen anden i NCAA's historie, siger organisationens præsident, Mark Emmert.

Ud over udelukkelsen og millionbøden vil holdets officielle rekorder fra 1998 til 2011 blive slettet for at fjerne holdets mange sejre gennem den periode, hvor overgrebene fandt sted.

Sagen handler om, at holdets forhenværende hjælpetræner gennem en årrække har misbrugt drenge, som han har arrangeret velgørenhedsarrangementer for på universitet. En uafhængig rapport har samtidig fundet beviser for, at der i høj grad er blevet dækket over hjælpetrænerens foretagende, så det har kunnet fortsætte.

Læs også:

Se også: South Park gør grin med sexskandale

Træneren sidder nu i fængsel, men har endnu ikke fået en udmålt straffens længde for at have forulempet 10 drenge over en periode på 15 år.

- Uanset hvad vi gør i dag, er der ingen handling, der kan fjerne drengenes smerte og angst, siger Mark Emmert.

- Men hvad, vi kan gøre, er at pålægge sanktioner, der både afspejler omfanget af disse forfærdelige handlinger, og som også sikrer, at Penn State vil genopbygge en sportslig kultur, der gik grueligt galt, siger han.

Hvad synes du om straffen?

Se resultat

Hvad synes du om straffen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
1 af 3 Elever fra Penn State reagerer på kendelsen, der sendes direkte i tv på Penn State University. (Foto: AP/Gene J. Puskar)
2 af 3 Penn State er blevet frataget alle sejre fra tiden med træneren Joe Paterno, der er involveret i sagen, fordi han tilsyneladende har dækket over hjælpetræneren Jerry Sandusky. Derfor er statuen af ellers ofte hyldede Paterno foran Penn States Beaver Stadium blevet fjernet fra universitetet. (Foto: AP/John Beale)
3 af 3 De studerende tabte bogstaveligt kæben, da den ekstremt hårde straf blev offentliggjort. (Foto: Gene J. Puskar/AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen