Blæste på Trumps vrede: To teenagere smidt ud

Over 100 NFL-spillere knælede også i protest uden at få sparket

Mere end 100 NFL-spillere laver stor protest mod Donald Trump uden straf - men den fik to teenagere i stedet

Mere end 100 NFL-stjerner valgte i weekenden at blæse på præsident Donald Trumps vrede og knælede alle under nationalmelodien, The Star-Spangled Banner.

To High School-elever, der gjorde som deres forbilleder, blev til gengæld smidt af holdet.

Det er New York Times, som kan fortælle om Cedric Ingram-Lewis og Larry McCullough, der henholdsvis knyttede en næve mod himlen og knælede i forbindelse med en kamp i Texas.

Demonstrationen mod 'racistisk' uretfærdighed og undertrykkelse fik holdets træner, en lokal præst, til straks at bortvise de to.

Flere og flere har sluttet sig til den knælende demonstration mod undertrykkelsen af minoriteter. Her er det spillere fra  Baltimore Ravens, som knæler (Foto: AP)
Flere og flere har sluttet sig til den knælende demonstration mod undertrykkelsen af minoriteter. Her er det spillere fra Baltimore Ravens, som knæler (Foto: AP)
 

Selv om man som præst skal kunne tilgive, angrede præsten og træneren i en og samme person i følge den lokale avis, The Houston Chronicle, ikke den hårde beslutning, fordi demonstrationen ikke var tilladt. Det står i skolens reglement.

- Vi fik vores budskab ud, lød det fra den ene af de bortviste, Cedric Ingram-Lewis.

Dermed scorede Donald Trump en lille sejr, efter at præsidenten har opfordret ejerne af NFL-klubberne til at fyre eller udelukke spillere, som kan finde på at gå i knæ under nationalmelodien.

Det hele startede sidste år med San Francisco 49'ers quarterback, Colin Kaepernick, der blev siddende på bænken, og siden har flere spillere, især farvede spillere, tilsluttet sig i takt med politiets voksende brutalitet overfor minoriteterne i USA.

Spillerne bakkes op af deres holdejere, og præsident Donald Trump har indtil videre kun fået opbakning fra en sydstatspræst i sin 'stjernekrig'.

Præsident Donald Trumps opfordring til fyringer og udelukkelser af knælende spillere har fået den modsatte virkning, og flere og flere trodser præsidenten (Foto: AP)
Præsident Donald Trumps opfordring til fyringer og udelukkelser af knælende spillere har fået den modsatte virkning, og flere og flere trodser præsidenten (Foto: AP)
 

Se også: Trumps kæmpe selvmål: Nu har han fået dem alle på nakken

Se også: Trump erklærer sejr på Twitter: 'Kæmpe bagslag mod NFL'

Se også: Så kom Trump i stjernekrig - sportsikoner håner præsidenten

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen