NFL

Nu indtager kvinderne NFL

Kathryn Smith er onsdag blevet udnævnt som den første fuldtidsansatte kvindetræner i NFL nogensinde

  • Buffalo Bills får som det første mandskab i NFL en kvindelig fuldtidstræner. (Polfoto)
Buffalo Bills får som det første mandskab i NFL en kvindelig fuldtidstræner. (Polfoto)

Buffalo Bills har skrevet historie. Holdet er blevet det første i den amerikanske fodboldliga National Football League (NFL) til at udnævne en kvindelig fuldtidstræner. Det skriver NFL.com.

Chiefs Broncos Football NFL - 18. jan. 2016 Manning og Broncos slår Pittsburgh ud efter hård kamp

Onsdag aften har holdet udnævnt Kathryn Smith som ny såkaldt quality control-special træner. Netop den type træner har ikke så meget med spillerne på banen at gøre. Deres primære job er at analysere og aflevere rapporter til holdets træner.

Ikke desto mindre er Kathryn Smith den første fuldtidsansatte kvindetræner i NFL's historie. Og det glæder netop holdets træner, Rex Ryan.

- Kathryn Smith har gjort et enestående arbejde i de sidste syv år, hvor hun har arbejdet stenhårdt, siger Rex Ryan ifølge Reuters.

- Hun har bestemt fortjent den her forfremmelse baseret på sin viden og sin dedikation. Og det er bare nogen af hendes fantastiske kvaliteter. Jeg ved ganske enkelt, at hun kommer til at gøre et fremragende arbejde i sin nye rolle, siger Rex Ryan.

Packers Cardinals Football NFL - 17. jan. 2016 TV: Hail Mary-drama i NFL-playoff i nat

Ryan siger ifølge Reuters, at han har rådført sig med Arizona Cardinals træner Bruce Arians, der tidligere har hyret en kvindelig linebacker-træner til holdets træningslejr.

- Du kan se rundt omkring dig, hvor der er mange unge kvinder, der har stor succes inden for trænergerningen. Man indser, hvor stort det er for kvinder som Kathryn Smith og et hold som Buffalo Bills, siger Rex Ryan.

Buffalo Bills har måske brug for nye kræfter i sin trænerstab. Holdet formåede ikke at kvalificere sig til årets slutspil i NFL, selv om man inden sæsonen havde oprustet kraftigt. Holdet endte med otte sejre og otte nederlag.

Jets Raiders Football NFL - 16. jan. 2016 Steriliseret NFL-stjerne får barn nummer 11 og 12

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen