Trumps kæmpe selvmål: Nu har han fået dem alle på nakken

Basketballstjerner får aflyst besøg i Det Hvide Hus

Dallas Cowboys ejer, Jerry Jones knælede, da hans hold mødte Arizona (Foto: AP)
Dallas Cowboys ejer, Jerry Jones knælede, da hans hold mødte Arizona (Foto: AP)

Præsident Donald Trumps udfald mod NFL-stjerner i kølvandet på lignende bandbuller rettet mod Nordkoreas lille raketmand, Kim Jong-Un og den tidligere præsidentkandidat John McCain har udviklet sig til et nyt selvmål.

Der blev godt nok jublet i Huntsville, Alabama, da han fyrede bredsiden af mod spillerne i NFL, men 'kanonaden' har i den grad givet bagslag.

De amerikanske fodboldspillere har ikke kun forenet sig med deres ejere.

Basketballstjerner har også tilsluttet sig protesten mod racediskrimination, hvilket har ført til, at præsidenten har aflyst det traditionelle besøg af mestrene, Golden State Warriors.

Da der blev spillet NFL i weekenden, var der ikke kun tale om spillere, som ikke knælede under nationalhymnen.

Storholdet Pittsburgh Steelers valgte en anden form for protest ved at blive i omklædningsrummet under hymnen.

Det skete, fordi træneren valgte at fritage spillerne fra at tage stilling..

Når det populæreste hold af alle, Green Bay Packers, har den næste hjemmekamp, vil spillerne forene sig med sine fans, og dem er der rigtig mange af, da holdet som bekendt ejes af 111.967 aktionærer.

- Deltag, foren dine arme, uanset hvem du er, lyder det i opfordringen fra et andet storhold.

Protesten, som startede i San Francisco med Colin Kaepernicks ene mands protest, først siddende på bænken, derefter knælende under hymnen, har således bredt sig som ringe i vandet.

I Charlotte, som for et år siden var hjemsted for raceuroligheder efter nedskydningen af Keith Lamont Scott på en p-plads ved et lejlighedskompleks, har det lokale storhold, Panthers ejer, Jerry Richardson holdt møde med bl. a. holdets store stjerne, quarterback, Cam Newton.

Det har afkastet en fælles udtalelse om, at spillerne ikke skal bekymre sig om konsekvenserne, hvis de vil knæle under hymnen i en stille protest over undertrykkelsen af minoriteter.

Præsident Donald Trump har ellers krævet disse spillere enten fyret eller suspenderet.

Så sent som natten til torsdag bibeholdt præsidenten på vej fra et pressemøde i Det Hvide Hus vreden mod NFL.

- Jeg er sikker på, NFL på grund af protesterne ville blive en 'dårlig forretning', lød det fra en vrissen præsident, der allerhelst vil udtrykke sig på Twitter.

Se også: Blev symbol på et splittet USA: Jeg ser ekstremt dum ud

Se også: Trump erklærer sejr på Twitter: 'Kæmpe bagslag mod NFL'

Samfund - 26. sep. 2017 - kl. 20:04 Superstjerner sviner Trump med særlig hilsen

1 af 3 Spillere fra Cleveland Browns blæste over præsident Donald Trump (Foto: AP)
2 af 3 Der var også spillere fra Detroit, som under søndagens kampe knælede under afspilningen af nationalhymnen (Foto: AP)
3 af 3 Dallas Cowboys ejer, Jerry Jones knælede, da hans hold mødte Arizona (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen