Han var mere eller mindre selvskrevet til en udtagelse til det britiske
OL-landshold i fodbold, men sådan skulle det alligevel ikke være for David
Beckham.
Manager for OL-holdet Stuart 'Psycho' Pearce har nemlig valgt at se bort fra et af de største fodbold-ikoner i nyere tid. Det afslørede David Beckham selv i dag.
- Jeg er naturligvis dybt skuffet.
- Alle ved, hvor meget det betyder for mig, at spille for mit land, siger David Beckham i en pressemeddelelse.
Læs mere: Se også: Her er Danmarks olympiske fanebærer
Beckham var ellers med i Stuart Pearces bruttotrup, men da den skulle skæres ned til 18 mand, blev LA Galaxy-stjernen sorteret fra.
- Det ville have været en stor ære at være en del af dette unikke Team GB-hold (Great Britain, red.).
- Jeg er dybt skuffet, men der vil ikke være en større fan af holdet end mig - og som alle andre håber jeg, at de går hele vejen og tager guldet, lyder det fra David Beckham.
Ryan Giggs, Micah Ricards og Craig Bellamy er udtaget som de tre spillere over 23 år, som det er tilladt at have med på holdet.
