Persondata politik

OL: Snart kan kun doping slå rekorder

Den menneskelige krop har snart nået sin grænse. Eksperter forventer færre verdensrekorder de kommende år

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

De olympiske leges motto 'hurtigere, højere, stærkere' skaber et billede af en stime af atletiske rekorder.

Der er imidlertid ingen grund til at tro på, at atleter hverken ved OL i London eller årene derefter vil blive ved med at overgå deres forgængere i sportsdisciplinerne.

Det vurderer en række forskere, som siger, at rekorderne er begyndt at flade ud, og at det inden for nogle år vil blive nærmest umuligt at sætte nye rekorder - i hvert fald ikke uden doping, gensplejsning eller fremtidig teknologi.

- I alle sportsgrene ser man en udjævning, siger Steve Haake, der er leder af det sportsvidenskabelige fakultetet på Sheffield Hallam University.

Læs også: Se også: FCK blokerer Damens OL-tur

- Verdensrekorden i længdespring for mænd blev sat i 1991, mens rekorden i stangspring senest blev slået i 1994. Og siden specialdesignede svømmedragter i 2010 blev forbudt, er resultaterne på kortere distancer kun gået tilbage, siger Steve Haake.

Den samme iagttagelse har Geoffroy Berthelot fra INSEP Sportsinstitut i Paris gjort sig efter at have forsket i olympiske rekorder helt tilbage til 1896, hvor det moderne OL blev dannet.

Hans udregninger viser, at vor tids atleter har nået 99 procent af, hvad menneskets fysiologi kan nå.

- Sportspræstationer når et fysiologisk plateau, siger han og forklarer, at halvdelen af de 147 studerede sportsgrene i 2027 vil have nået deres grænse.

Læs også: Se også: Storbritannien har det største OL-hold

Herefter vil de højst kunne forbedres med 0,05 procent.

Reza Noubary fra Bloomsburg University i Pennsylvania siger, at mændenes 100-meter-løb, som anses for at være det ultimative mål for menneskelig acceleration og fart, højst kan nå ned på 9,4 sekunder.

- Mine data tyder på, at stigningen i den menneskelige hastighed er aftagende og i sidste ende helt vil stoppe, siger Noubary.

Udregningen tager imidlertid ikke højde for fremkomsten af ekstraordinære løbere som Jamaicas Usain Bolt, der i øjeblikket har verdensrekorden på 9,58 sekunder.

- Det er umuligt for nogen at forudsige ekstremt atletisk talent, konstaterer Noubary.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik