De amerikanske fodboldkvinder gav Colombia en på lampen, da de vandt 3-0 under
OL i London.
Men colombianske Lady Andrade kunne også slå fra sig, og det fik den amerikanske veteran Abby Wambach at føle, som man kan se i klippet herover.
Andrade hamrede Wambach en knytnæve i øjet under en løbeduel, og dommeren så ingenting, og lod derfor spillet fortsætte.
Læs også: Se også: Smidt hjem for racisme: Fik flip efter nederlag
Retfærdigheden har dog indhentet colombianeren, og FIFA's disciplinærudvalg har valgt at give hende to spilledages karantæne for svinestregen.
Lady Andrade er derfor ude i Colombias sidste gruppekamp mod Frankrig, samt i en eventuel kvartfinale - hvilket der dog ikke er stor chance for, at Colombia havner i.
Abby Wambach lod sig i øvrigt ikke sådan slå ud af et sæbeøje. Hun scorede amerikanernes 2-0-mål efter episoden, og blev dermed landets mest scorende spiller i OL-sammenhæng med seks fuldtræffere.
