Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Mountainbikerytter må melde fra til OL

Verdensmesteren Annika Langvad kommer på grund af et brækket ribben ikke med til OL i London

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Annika Langvad skulle have repræsenteret Danmark i mountainbike ved OL i London, men det kommer hun ikke til.

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danmarks Cykle Union (DCU) fortæller, at hun på grund af det brækkede ribben, som hun pådrog sig under et løb i Frankrig for 14 dage siden, forhindrer hende i at køre med.

- Det er en meget bitter pille at sluge. Jeg har lagt mange kræfter i forberedelserne, og så forsvinder det hele på et sekund i styrtet i Frankrig for et par uger siden.

- Jeg prøvede at køre en World Cup-afdeling i weekenden, og der gik det op for mig, at jeg var meget hæmmet af min skade, siger Annika Langvad, der efterhånden har erfaring med brækkede ribben.

Tilbage i april røg der to af slagsen ved et løb i Tyskland, men det var så tidligt, at hun kunne nå at komme sig helt til OL.

Sportschefen i DCU, Lars Bonde, mener det er rigtigt at trække Annika Langvad fra konkurrencen.

- Annika vil aldrig kunne komme til at præstere optimalt til OL med sit brækkede ribben. Og slet ikke i en disciplin som mountainbike, der har mange stød og hop, siger han og håber, at verdensmesteren på maratondistancen vender tilbage i OL-sammenhæng i Rio om fire år.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik