Persondata politik
ol2012

19 medaljer! Phelps tog OL-rekorden

Michael Phelps er med 19 OL-medaljer i sin karriere nu historiens mest vindende OL-atlet

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Svømmeren Michael Phelps vandt tirsdag aften sammen sine amerikanske holdkammeraterne holdkappen i 4 x 200 meter fri ved OL i London og er nu den mest medaljevindende OL-atlet nogensinde.

Tidligere på aftenen vandt det amerikanske svømmefænomen sølv, da han kom ind på andenpladsen i finalen i 200 meter butterfly.

Og med de to medaljer i de olympiske bassiner tirsdag aften er Michael Phelps nået op på utrolige 19 OL-medaljer.

Dermed overhaler han den sovjetiske gymnast Larissa Latynina, der tidligere havde rekorden med 18 OL-medaljer.

Læs også: Se også: Legendarisk: Phelps tangerer medaljerekord

Det var Michael Phelps, der svømmede de sidste 200 meter for det amerikanske hold, der også havde stjernen Ryan Lochte i bassinet.

Lochte sørgede fra starten for at komme flere kropslængder foran modstanderne, og så lignede det en formsag for Conor Dwyer, Ricky Berens og Michael Phelps at holde afstanden til konkurrenterne.

Amerikanerne kom i mål i tiden 6.59,70 minutter med Frankrig og Kina på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Læs også: Se også: Australske medier i chok over finaleflop

Medaljen er Michael Phelps' tredje ved dette års OL. Den første tog han, da den amerikanske holdkap vandt sølv i disciplinen 4 x 100 meter fri.

Af de 19 medaljer, Michael Phelps har vundet i karrieren, er hele 15 af guld.

Det hele startede ved OL i Athen i 2004, hvor amerikaneren fik seks guld- og to bronzemedaljer i de olympiske bassiner. Fire år senere i Beijing imponerede han med otte guldmedaljer ud af otte mulige.

Michael Phelps var i forvejen den mest guldvindende OL-deltager nogensinde.

De har vundet flest OL-medaljer

Den amerikanske svømmer Michael Phelps blev med en sølv- og en guldmedalje tirsdag aften den mest medaljevindende OL-atlet nogensinde.

Her kan du se listen over de mest vindende ved OL gennem tiderne.

* Michael Phelps, USA, svømning:

19 medaljer (15 guld, 2 sølv, 2 bronze)

* Larisa Latynina, Sovjetunionen, gymnastik.

18 (9, 5, 4)

* Nikolaj Andrianov, Sovjetunionen, gymnastik.

15 (7, 5, 3)

* Boris Sjachlin, Sovjetunionen, gymnastik.

13 (7, 4, 2)

* Edoardo Mangiarotti, Italien, fægtning.

13 (6, 5, 2)

* Takashi Ono, Japan, gymnastik.

13 (5, 4, 4)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik