Persondata politik
ol2012

Efter skandale: 8 spillere sparket ud

Kæmpeskandale i OL-badminton: Flere double-par lod sig tabe med vilje - nu er de sparket ud af OL-turneringen med et brag

« Forrige
Næste »

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

LONDON (ekstrabladet.dk): Badminton-skandalen, hvor flere par forsøgte at tabe med vilje for at få en nemmere modstander videre i turneringen, har nu kostet otte spillere OL-deltagelsen i damedouble.

Det skriver såvel The Guardian som BBC.

De fire par i damedouble er blevet kylet ud af turneringen med et brag.

Se også: Læs også: Tre par protesterer over eksklusion

Det drejer sig om to sydkoreanske par, og par fra Kina og Indonesien.

Den tidligere topspiller og olympiske sølvvinder, Gail Emms, jublede ved siden af ekstrabladet.dk's udsendte da meddelelsen kom.

- Det er bekræftet nu. De er ude, lød det med begejstring fra den britiske ekspertkommentator.

Se også: Læs også: Dansk harme over Kina: Usmageligt fusk

Det er BWF, badmintonforundet, der har smidt de otte ud af turneringen, men de er ifølge Reuters ikke smidt ud af OL. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvad dét betyder.

Det ekskluderede er Yu Yang og Wang Xiaoli fra Kina, Greysia Polii og Meiliana Jauhari Indonesien, samt de to sydkoreanske par Jung Kyung Eun/Kim Ha Na, og Ha Jung Eun/Kim Min Jung.

Dermed reagerer det internationale badmintonforbund (BWF) på, at to kampe tirsdag aften udviklede sig til lidt af en farce, hvor spillerne tilsyneladende forsøgte at tabe deres sidste puljekampe med vilje for at få nemmere modstand senere i turneringen.

Tirsdag aften vakte det opsigt, da verdens bedste damedouble, Yu Yang og Wang Xiaoli, tabte stort til et useedet sydkoreansk par i en kamp, der ikke bød på dueller på mere end fire slag.

Publikum i Wembley Arena buhede de to par ud, mens de forsøgte at overgå hinanden i fejlslag.

Se også: Rasende OL-stjerne: Det er pinligt

Da ekstrabladet.dk onsdag talte med det danske holds teamchef, Finn Trærup-Hansen, troede han ellers ikke at man turde smide parrene ud.

- Nej, det tror jeg bestemt ikke. De får måske en bøde, vurderede han.

Det samme sagde Gail Emms, der tidligere på dagen irriteret berettede om sagen til BBC, hvor hun giver den som ekspertkommentator.

- Nej, de vil aldrig udelukke dem. Dertil er Kina, Korea og Indonesien (de fire pars nationaliteter, red.) for store aktører i international badminton. BWF tør ikke lægge sig så meget ud med dem, og kineserne er meget stærke i BWF. Så det bliver en symbolsk straf, vurderede Emms overfor ekstrabladet.dk.

Hun fik ikke ret. 8 badmintonspillere blev sparket ud af OL med et brag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik