Danmarks håndboldpiger har vundet olympisk guld de tre gange, landsholdet har
deltaget. 1996, 2000 og 2004. Men i London bliver det meget svært blot at nå
kvartfinalen.
Efter nederlag på 21-24 (9-14) mod Spanien, skal Pytlick-pigerne have gevinst mod Frankrig og/eller Norge for at nå kvartfinalen.
Det tegner umådeligt svært, som spillets standard har været i de første tre kampe.
Mod Spanien var Danmark bagud 6-13 og 13-20, og det kunne således være gået værre. Bagud med syv mål, satsede en desperat landstræner ved at sende en ekstra markspiller ind.
Læs også: Se også: Karin Mortensen: Frustration
Det var tæt på at give en lottogevinst. Der blev reduceret til 20-22. Men så trak Spanien atter fra.
Forsvaret var for dårligt mod de fysisk stærke modstandere, der var blot en håndfuld redninger fra Karin Mortensen og Christina Pedersen, og angrebsspillet var generelt set mangelfuldt.
Tre misbrugte straffekast var blot en ekstra, belastende ulempe. I det hele taget: Spanien var bare bedst!
