Den kun 22-årige tysker David Storl tysker og den næsten 10 år ældre Tomasz
Majewski fra Polen gav hinanden en drabelig tvekamp i mændenes
kuglestødsfinale ved OL i London, hvor årets første medaljer i mændenes
atletik-konkurrencer blev uddelt fredag aften.
Efter de første tre finalerunder førte Tomasz Majewski konkurrencen med 21,87 meter - en enkelt centimeter foran sin unge tyske konkurrent. I den afsluttende sjette runde øgede Majewski til 21,89 meter og forsvarede dermed sin guldmedalje fra OL i Beijing i 2008.
Amerikanske Reesa Hoffa, som vandt VM i 2007, havde det længste stød under kvalifikationen, hvor han nåede ud på 21,36 meter, men måtte nøjes med en bronzemedalje.
Læs også: Se også: Kuglestøders OL varede en halv time
Hans landsmand Christian Cantwell, der er nummer et på verdensranglisten med et stød på 22,31, blev overraskende kun nummer fire i konkurrencen.
Kuglestødsfinalen var uden dansk deltagelse, da det ikke lykkedes for Kim Christensen at kvalificere sig. Med 19,13 meter sluttede han på 28.-pladsen i kvalifikationen.
Kvindernes første atletikguld blev også uddelt fredag aften, og det gik til Etiopiens Tirunesh Dibaba efter sejr på kvindernes 10.000 meter-løb.
Hun vandt i tiden 30.20,75 minutter foran de to kenyanere Sally Jepkosgei Kipyego og Vivian Jepkemoi Cheruiyot.
