Persondata politik

Dansk bryder i OL-semifinale

Efter to sejre er Håkan Nyblom i semifinalen i den olympiske brydeturnering i 55 kilo-klassen

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Håkan Nyblom er kun en enkelt sejr fra enten guld eller sølv i den olympiske brydeturnering.

Med sejr over japaneren Hasegawa i kvartfinalen er danskeren nu blandt de sidste fire tilbageværende brydere.

Og det efter en kamp, hvor japaneren virkede meget passiv og ikke lignede en bryder, der ville vinde.

- Jeg kan godt forstå, at han var skuffet. Det var en mærkelig kamp uden intensitet, og det virkede lidt som om, at han ikke prøvede, selv om han var bagud.

- Men det er fint med mig. Så sparede jeg nogle kræfter, og så er der mere at give af næste gang, siger bryderen, der oprindeligt er fra den vestjyske by Ølgod, men som nu bor i Nykøbing Falster.

Han skal nu møde Hamid Mohammed Soryan Reihanpour fra Iran, som bliver en vanskelig modstander.

- Den bliver svær. Jeg har mødt ham og tabt til ham før, så jeg ville helst have mødt ungareren. Iraneren er nok favorit på dagen, siger bryderen.

Vinder Håkan Nyblom kampen, går han i finalen. Taber han, får han en ny mulighed for at tage en medalje via opsamlingsrunderne.

Her møder han først den bryder, der er kommet videre fra opsamlingsrunderne i hans turneringshalvdel, og bagefter skal han besejre opsamlingsvinderen fra den anden turneringshalvdel for at tage OL-bronze.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik