Opdateret: Bolts tid er blevet korrigeret til 9.63.
Jamaicanske Usain Bolt forsvarede søndag aften sin olympiske guldmedalje i 100 meter løb, da han vandt foran landsmanden Yohan Blake.
Bolt løb i ny olympisk rekordtid på 9,63 sekunder, mens Blake kom i mål et godt 1/10 af et sekund senere i tiden 9,75.
Amerikanske Justin Gatlin fulgte lige efter på bronzepladsen i tiden 9,79.
Den hidtidige olympiske rekord var på 9,69 sekunder.
Læs også: Se også: EB's profeti: Sådan ender 100 meter-finalen
Der havde inden finalen været snak om, at Yohan Blake måske ville løbe med guldet, efter han slog Bolt ved de jamaicanske mesterskaber for nylig, men Bolt viste i dén grad, hvor skabet skal stå.
Han var urørlig på de sidste 20 meter, og havde tid til at kigge sig tilbage inden han krydsede målstregen.
Usain Bolt ejer i øvrigt selv verdensrekord-tiden på distancen - 9.58 sekunder.
